- Vi gør alt for at rette op

En kommune må ikke anmode om bistand fra politiet, når et barn skal flyttes til et andet anbringelsessted. Det indskærper børne- og socialminister Mai Mercado (K) i den røffel af et brev, hun har sendt til borgmester John Brædder (G). Brevet kommer i kølvandet på en meget omtalt sag, hvor et plejebarn var tæt på at skulle flytte fra sin plejefamilie, fordi familien og kommunen ikke kunne enes om lønnen.

Ministeren bad om en redegørelse, og i den fortæller kommunen om forløbet den 22. januar, hvor kommunen forsøgte at hente drengen:

"Politiet er bedt om at bistå, såfremt det bliver nødvendigt, da der er usikkerhed om, hvem der er på matriklen. Politiet holder sig 500 meter væk fra adressen, og det har på intet tidspunkt været på tale, at politiet skulle indgå i flytningen af plejebarnet."

Men det var altså ikke i orden, lader ministeren forstå, og hun skoser også kommunen for et kaotisk og uklart sagsforløb. Fremover bør der være "fokus på skriftlighed og klar kommunikation", ligesom kommunens afgørelser i den slags sager skal have fokus på, hvad der er bedst for barnet.

- Det tager vi selvfølgelig alvorligt, og vi lægger os generelt fladt ned på sagen og kigger på, at vi skal blive bedre til at kommunikere med vores plejefamilier, så det her for alt i verden ikke sker igen. Vi gør alt for, at der bliver rettet op, så der kan blive et endnu bedre samarbejde med de mange plejefamilier, der gør en stor indsats siger John Brædder.

Han tilføjer, at der ikke er nogen, som ønsker sig, at en sag udvikler sig, som den gjorde her.

- Vi må erkende, at vi som kommune har det største ansvar for, at det er kommet så vidt. Det er klart, der ligger fejl hos begge parter, men det er kommunen, der har det største ansvar, fastslår han.

For drengens biologiske far, Carsten Carlsen, er kommunens løfter om bedre kommunikation ikke nok. Han mener, at kommunen for længst burde have reageret på, at blandt andre Socialtilsyn Øst har påtalt, at hans søn er meget traumatiseret og bør have professionel hjælp udover den hjælp, plejefamilien kan give.

Derfor er han også enig med plejefamilien i, at kommunens argument for en lønnedgang - at der ikke er samme behov for, at plejeforældrene er hjemme hos drengen - er uholdbar.

- Det ændrer bestemt ikke på den grundlæggende angst! Og det er dén, som fagligt skal begrundes er blevet mindre. Altså belastningsgraden. Det kræver, at forvaltningen har sat sig ind i min søns situation, og den burde have handlet på de rapporter, som ligger i sagen gennem fem år. De siger, min søn skal have traumehjælp. Men der er ikke handlet på det endnu, siger han.

John Brædder har dog noteret sig indskærpelsen af kommunens ansvar for at vægte det bedste for barnet.

- Uanset hvad der må være af uenighed mellem plejefamilien og kommunen, skal man altid sikre barnets tarv. Det har vi taget til efterretning, lover han.

Med hensyn til drengens behov for terapi siger han:

- Det, vi på politisk niveau har fokus på, er, at i første omgang er der indgået en aftale for at sikre ro om barnet. Så bruger man selvfølgelig perioden nu til at genoprette den gode kommunikation og til at kigge på, hvad vi kan gøre for at rette op.