Annonce
Indland

10 ud af 11 testede butikker solgte alkohol til mindreårige

10 ud af 11 testede butikker solgte alkohol til to mindreårige, som organisationen Alkohol & Samfund havde bedt teste, hvor mange butikker, der kontrollerede alder, når der skulle købes alkohol. Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

I en stikprøve af Alkohol & Samfund solgte kiosker og supermarkeder alkohol til 13-årige fredag - J-dag.

Organisationen Alkohol & Samfund sendte fredag aften - aftenen hvor Tuborgs Julebryg kommer på gaden - to 13-årige piger ud for at teste, hvor mange butikker der kontrollerede alder, når der skulle købes alkohol.

Testen blev foretaget i Indre By i København og ifølge organisationen solgte 10 ud af 11 steder alkohol til de 13-årige.

- J-dag er massivt markedsført, og det betyder, at der er ekstra mange mennesker i byen, skriver direktør i Alkohol & Samfund, Peter Konow, i en pressemeddelelse.

- Når butikkerne hopper med på sådan et event, bør de derfor være ekstra opmærksomme på at overholde loven. Og det kan de kun, hvis de spørger alle om id.

Kun et enkelt sted fredag spurgte man om alder og nægtede at sælge alkohol til de unge.

Der er tale om en test af otte 7-Eleven-butikker, en mindre kiosk og to Netto-butikker, hvoraf en sagde nej.

- Det er naturligvis helt uacceptabelt, at det er sket. På forskellige områder arbejder vi kontinuerligt med at sikre at samtlige medarbejdere altid spørger efter id, når der sælges produkter, som er reguleret med minimumsalder.

- Det er en fortløbende proces, og med en stor medarbejderstyrke er det en stor opgave altid at sikre, at nye medarbejdere oplæres i de gældende regler.

- Men det er ikke til diskussion - 7-Eleven skal naturligvis håndhæve reglerne, og vi vil stramme yderligere op omkring dette, skriver administrerende direktør for 7-eleven i Danmark, Jesper Østergaard, i en kommentar.

Ifølge Alkohol & Samfund er J-Dag langt fra den eneste dag på året, hvor supermarkeder og kiosker ikke har styr på alderskontrollen. Organisationen skriver, at den i år har testet 211 butikker, og 154 af disse har solgt alkohol til mindreårige.

- Det er reelt en gratis omgang for butikker at sælge alkohol til unge under aldersgrænserne. Politiet sigtede i 2017 kun tre butiksejere for salg af alkohol til unge under 16 år.

- Vi mener derfor, at Christiansborg-politikerne bør kigge meget nøje på det her problem og indføre en klarere lovgivning, bedre kontrol af butikkerne og strengere straffe til de butikker, der overtræder reglerne, skriver Peter Konow.

I undersøgelsen "Unges alkoholvaner i Danmark 2017" foretaget af TrygFonden fremgår det, at 39 procent af de adspurgte 15-18-årige havde købt alkohol, de ikke var gamle nok til at købe, inden for det seneste år.

Rapporten anbefaler at hæve aldersgrænsen til 18 år og "øge håndhævelse" af loven.

  • Simon Læssøe
    10 ud af 11 testede butikker solgte alkohol til to mindreårige, som organisationen Alkohol & Samfund havde bedt teste, hvor mange butikker, der kontrollerede alder, når der skulle købes alkohol. Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem