Annonce
Indland

18-årig ansat fyret for at spise kanelsnegl i Føtex

Det kostede Mia Frandsen en fyring fra Salling Groups butikker, at hun spiste af bagværket i Føtex. Hun arbejdede i bageren i Føtex i Ebeltoft. (Arkivfoto). Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Mia Frandsen blev bortvist på grund af kanelsnegl. Føtex oplyser, at ansatte skal efterleve regler.

En 18-årig medarbejder hos bageren i Føtex i Ebeltoft er blevet fyret, efter at hun havde spist en kanelsnegl.

Det skriver B.T.

Den 18-årige Mia Frandsen blev 12. februar kaldt til samtale og konfronteret med en overvågningsvideo, der viste, at hun havde spist af bagværket.

Det kostede hende jobbet.

Mia Frandsen forklarede sig med, at hun i oplæringen fik at vide, at man gerne må spise af det, der er gået i stykker. Og ifølge hende lå der to ringe fra en kanelsnegl, som hun spiste.

- Men cheferne troede ikke på min forklaring, siger Mia Frandsen ifølge B.T.

Mia Frandsen fik ifølge B.T. besked på, at hun er bortvist på livstid fra samtlige af Salling Groups mere end 600 butikker i hele landet.

I forhold til bortvisningen mener Salling Group dog, at der er tale om en misforståelse. For hun er ikke blevet bortvist fra at komme i eller ansøge om et job i alle Salling Groups butikker, oplyser koncernen.

- Den enkelte sag skal vi lige have dykket lidt længere ned i, men det er ikke sådan, at tidligere medarbejdere ikke er velkomne hos os, siger Lars Rønnow, HR-chef i Føtex.

- Det er klart, at der en individuel vurdering i forhold til det enkelte ansættelsesforhold, men vi bortviser ikke for alt og for altid.

Lars Rønnow oplyser, at koncernen er i gang med at undersøge sagens forløb, og at han ikke kan gå ned i den konkrete sag.

Han fortæller dog, at supermarkedskæden er opmærksom på at informere sine medarbejdere om reglerne.

- Hvis vi i nogle situationer ikke har været dygtige nok, er det klart, at så skal vi have det revurderet og finde ud af, hvordan vi kan få tilrettet vores træning bedre, så medarbejderne er bedre klædt på og føler en større tryghed, siger han.

Cliff Præstegaard, der er formand for HK Handel i Østjylland, sætter spørgsmålstegn ved Føtex' håndtering af sagen. Han påpeger i øvrigt, at Mia Frandsen er bortvist - altså afskediget med øjeblikkelig virkning.

- Det er helt almindelig kutyme - helt fra hun startede i butikken - at når en kage går i stykker, bliver den skåret i nogle små stykker, som man kan få lov at spise af. Det er kendt af alle i Føtex, og langt de fleste gør det, siger formanden, der har talt med Mia Frandsen.

Han fortæller, at hvis der er sket en misforståelse i forhold til bortvisningen, så er det Føtex' ansvar at kommunikere klart.

- Jeg er tredjepart, har ikke været med til samtalen og har kun hørt det fra Mias side. Men det er den, som kommer med budskabet, som har ansvaret for, at kommunikationen bliver forstået helt korrekt, siger Cliff Præstegaard.

HK Handel overvejer nu, om foreningen vil gå videre med sagen.

  • Anne Bæk
    Det kostede Mia Frandsen en fyring fra Salling Groups butikker, at hun spiste af bagværket i Føtex. Hun arbejdede i bageren i Føtex i Ebeltoft. (Arkivfoto). Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned og kigge

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin