Annonce
Indland

30.000 har droppet pengespil: Hver fjerde er en yngre mand

Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (Rofus) blev oprettet i 2012. Siden er antallet af tilmeldte steget år for år. De seneste års stigninger har ligget på omkring 4000 flere tilmeldte årligt. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er hovedsageligt mænd, der frivilligt udelukker sig selv fra for eksempel bettingsider og onlinekasinoer.

Over 30.000 danskere har frivilligt udelukket sig selv fra pengespil.

Det viser en ny publikation fra Spillemyndigheden, oplyser Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Det er overvejende yngre mænd, som udelukker sig fra spil ved at tilmelde sig Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (Rofus).

Hvis man tilmelder sig Rofus, udelukker man sig selv fra alle onlinespil, hvor der er pengeindsatser.

Det kan for eksempel være fra hjemmesider, hvor man kan oddse på fodboldkampe eller onlinekasinoer. Rofus omfatter også fysiske kasinoer.

Af de 30.451 personer, som er registreret i Rofus, er 76 procent mænd. Hver fjerde tilmeldte i registret er mænd i alderen 20 til 29 år.

Det er bekymrende tal, mener skatteminister Morten Bødskov (S).

- Det er helt tydeligt, at der er én demografisk gruppe i befolkningen, nemlig unge mænd, der er langt mere udsat i forhold til spil end resten af befolkningen.

- Og vi ved, at spilproblemer ofte har voldsomme konsekvenser for både dem selv, deres fremtid og deres familier, siger han i pressemeddelelsen.

Unge mænd er også overrepræsenteret i data fra Spillemyndighedens hjælpelinje, Stopspillet. Her kan borgere med spilproblemer ringe ind, og det er i høj grad unge mænd, som søger hjælp.

Ofte har de haft deres debut med for eksempel at oddse, før de fyldte 18 år.

- Vi ved, at der er en sammenhæng mellem at have en tidlig spildebut og at udvikle spilproblemer og spilafhængighed senere i livet.

- Jeg er derfor glad for, at vi netop har indgået en politisk aftale om et spilkort, som skal forhindre mindreårige i at spille og beskytte de udsatte spillere langt bedre, end det er tilfældet i dag, siger Morten Bødskov.

Spilkortet, han henviser til, har til formål at forhindre hvidvask og matchfixing. Samt at beskytte unge og hjælpe mod spilafhængighed.

Det skal blandt andet sikre, at unge under 18 år ikke får lov til at spille.

Ved hjælp af spilkortet bliver det tjekket, om spilleren frivilligt har udelukket sig selv fra pengespil, inden der sættes penge på et spil.

Det bliver desuden tjekket, om spilleren har overskredet en bestemt forbrugsgrænse, spilleren selv har fastsat.

Det forventes at træde i kraft den 1. juli 2022.

Rofus blev oprettet i 2012. Siden er antallet af tilmeldte steget år for år. De seneste års stigninger har ligget på omkring 4000 flere tilmeldte årligt.

Pressemeddelelse fra Skatteministeriet
  • Danske Spil
    Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (Rofus) blev oprettet i 2012. Siden er antallet af tilmeldte steget år for år. De seneste års stigninger har ligget på omkring 4000 flere tilmeldte årligt. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt