Annonce
Indland

Aarhusiansk letbane forventes at åbne i december

Premieren på Aarhus Letbane blev aflyst for to måneder siden, da Trafikstyrelsen ikke kunne give grønt lys. Nu regner parterne dog med, at banen er lige på trapperne til at kunne åbne på strækningen fra Aarhus H til Aarhus Universitetshospital. Foto: /ritzau/Bonnerup Claus/arkiv

Aarhusianerne kan komme ud og køre med letbanen fra midten af december, lyder meldingen efter krisemøde.

Den stærkt forsinkede letbane i Aarhus vil være klar til at fragte passagerer fra Aarhus H til Aarhus Universitetshospital fra midten af december.

Det er forventningen hos både Trafikstyrelsen og letbanens ejere, Aarhus Kommune og Region Midtjylland, efter et møde mellem parterne torsdag eftermiddag.

- Det har været vigtigt for os at få et møde, se hinanden i øjnene og have en fælles ambition, men også et fælles ansvar. Der er allerede gået lang tid i forhold til planlagt, derfor skal vi i mål nu, siger Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) efter mødet, der varede cirka en time, på Aarhus Rådhus.

Letbanen skulle være åbnet 23. september, hvor der var planlagt en større åbningsfest.

Den måtte dog aflyses dagen før, da letbanen og operatøren, der skal drive den, Keolis, ikke havde fået de nødvendige sikkerhedsgodkendelser fra Trafikstyrelsen.

Styrelsen meddelte dengang, at der nok ville gå mellem fem og otte uger, før alle godkendelser ville være på plads.

Men det kom ikke til at holde stik. Letbanen kører stadig ikke med passagerer. Men nu lysner det forude, forklarer Trafikstyrelsens direktør, Carsten Falk Hansen.

- Der har været en god progression i kvaliteten af det materiale, vi har set. Det gør, at vi kan sige, at der i uge 50 nok er en godkendelse. Det kan godt være, der er nogle konditioner. Men at man kan komme ud og køre med passagerer, det er bestemt forventningen, siger direktøren efter mødet.

Spørgsmål: Men hvad er det egentlig, der er stridspunktet?

- Det er de tekniske regler for, at banen kan komme ud at køre. Det er et stort kompleks af mange ting, siger Carsten Falk Hansen.

Spørgsmål: Er letbanen farlig at køre med, eller er det nogle papirer, der mangler?

- Det er ikke kun et spørgsmål om papirer, men også om hvad der står i de papirer. Vi har ikke sagt, at letbanen er farlig at køre med, vi har heller ikke sagt det modsatte.

- Det er et sikkerhedsledelsessystem, der skal dokumentere, at man kan håndtere de forskellige risici, der kan opstå. Og det var ikke tilstrækkeligt, det vi så i første omgang, siger Carsten Falk Hansen.

Mens den indre strækning ventes at være klar i uge 50, kommer der til at gå yderligere tid, inden banen kan åbne på strækningen fra Aarhus til Odder.

Her mangler banen endnu at blive testkørt, og først i begyndelsen af januar vil man være klar med et bud på, hvornår denne strækning kan åbne.

Den afgående regionsrådsformand Bent Hansen (S) håber, at der snart kommer skred i tingene, også på denne del af strækningen.

- Det koster penge hver eneste måned, så vi håber på en hurtig, tillidsfuld og dialogbaseret proces med nogle velafviklede testkørsler inden jul. Så kan vi primo januar fastlægge om ikke en dato, så en uge for, hvornår det bliver, siger han.

  • Åbning af Aarhus Letbane aflyst i sidste øjeblik
    Premieren på Aarhus Letbane blev aflyst for to måneder siden, da Trafikstyrelsen ikke kunne give grønt lys. Nu regner parterne dog med, at banen er lige på trapperne til at kunne åbne på strækningen fra Aarhus H til Aarhus Universitetshospital. Foto: /ritzau/Bonnerup Claus/arkiv
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?