Finansloven må vige pladsen i onsdagens lederspalter for Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.
Onsdag er det ti år siden, at Jyllands-Posten bragte de nu verdensberømte- og berygtede Muhammed-tegninger.
Flere af de landsdækkende aviser har på lederplads valgt at markere årsdagen for det, der siden kastede Danmark ud i sin værste udenrigspolitiske krise i nyere tid.
Og der er stadig uenighed om, hvorvidt det var en fejl eller ej at publicere tegningerne dengang i efteråret 2005.
Her nogle uddrag fra lederspalterne:
Jyllands-Posten mener, at dybden af den debat, "som tegningerne var sat i verden for at rejse, dårligt kan overvurderes ... De satte gang i en diskussion om integration, indvandring og islam, om censur og selvcensur og om lovens grænser for ytringsfrihed ... Det har desværre vist sig, at ganske mange mennesker i den frie verden ikke sætter ytrings- og religionsfriheden særligt højt".
Berlingske betegner jubilæet som "trist".
"Tegningerne er desværre blevet ikoniske verden over. De er kommet til at stå som et symbol på krænkelse af muslimer ... Samtidig er de blevet ikoniske for ytringsfrihedsforkæmpere", hedder det i lederen. Her begrundes det også, hvorfor tegningerne ikke er trykt i avisen i dagens anledning.
"Lad os være ærlige: Det ville både være journalistisk relevant og helt naturligt at bringe tegningerne ved tiårsjubilæet - hvis ikke det var, fordi intet længere er naturligt, når det gælder Muhammed-tegningerne. Så terror og truslen om terror virker".
Politiken mener, at Jyllands-Postens i sit forsøg på at "slå et slag for ytringsfriheden" kom til at "gå de mørke kræfters ærinde ... Vold og terror er naturligvis ikke Jyllands-Postens ansvar, men hvis formålet med tegningerne var at bane vejen for flere og friere ytringer, mislykkedes aktionen".
Kristeligt Dagblads ansvarshavende chefredaktør, Erik Bjerager, skriver i en kommentar, at ti år efter tegningerne blev trykt, "er det vigtigere end nogensinde at respektere andres tro uden at underkaste sig den. Behovet for at udvise pragmatisme bliver kun større i fremtiden, hvor de religiøse spændinger i samfundet formentlig vil vokse".