Det er diskrimination, at butikkerne kan få lov at sige nej til kontanter. Man bygger nye barrierer over for svage forbrugere i de pengeløse butikker, og det synes vi ikke er sympatisk.
Det siger underdirektør Michael Teit Nielsen, Ældresagen.
- Forbrugere og svage borgere, som er vant til at bruge kontanter, bliver stillet i en vanskelig situation. Det er den måde de har overblik over deres økonomi på. De kan have svært ved at overskue, hvis det foregår elektronisk, siger han.
Regeringen lægger i et nyt vækstudspil op til et treårigt forsøg med pengeløse butikker. Det skal ikke længere være lovpligtigt at tage imod kontanter, hvis man er forretningsdrivende.
Alle butikker - bortset fra postkontorer, apoteker og sundhedsklinikker - kan beslutte kun at modtage kortbetaling og mobilbetaling.
Desuden skal eksempelvis supermarkeder med post- og apotekerfunktioner stadig tage imod kontanter, ligesom der i yderområder kan gælde særlige regler, oplyser DR Nyheder.
Ældresagen vil, hvis vækstplanen bliver vedtaget, holde nøje øje med de erfaringer, man drager, for at se i hvilket omfang og hvor hårdt forbrugerne bliver ramt.
- Man bygger en ny barriere rundt om sådanne butikker. I forvejen taler man om, at adgangsforholdene rent fysisk skal være gode og tilgængelige. Her har man i overført betydning et stort dørtrin, der er sat op ude i butikkerne. Det, synes vi ikke, er sympatisk, siger han.
I Sverige har de erhvervsdrivende lov til at afvise kontanter som betaling, mens det herhjemme ikke har været tilladt.
Flere forretninger såsom den københavnske restaurantkæde Cofoco og fitnesscentret Fitness World har allerede indført pengeløse afdelinger, hvor det kun er muligt at betale med kort.
En undersøgelse, som kortbetalingsformidleren Teller lavede sidste år, viser, at hver 10. erhvervsdrivende er interesseret i at sige nej til kontanter.
-
Foto: Polfoto
