Akuttelefonen 1813 underbemander konsekvent i vagtplaner

Det er ikke tilfældigt, hvor mange sygeplejersker og læger der kaldes på arbejde hos akuttelefonen 1813. Regionen har nemlig fastsat en normering, der varierer, alt efter om det er weekend eller hverdag, og hvilken tid på døgnet der er tale om.

Men en gennemgang af vagtplanerne, som DR P4 København har foretaget, viser, at alene i 2016 var det knap 39 procent af dagene, hvor 1813 var vagtsat til at have mindre personale på arbejde, end den ifølge normeringen burde, da vagtplanerne blev udsendt.

I de fem første måneder af 2017 var tallet 25 procent.

Det seneste halve år er det kommet frem, hvordan der i samme periode har været en række sager, hvor der er overset alarmerende symptomer hos alvorligt syge patienter.

Tallene overrasker Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet. Han mener, at det i værste fald kan udgøre en fare for patienterne.

- Når man laver de her planer, og man forud for vagten på næsten 40 procent af dagene ikke har fuld bemanding, så har man overordentlige store problemer med at holde den normering, som man er fastsat til at have.

- Det skaber en risiko for fejl, siger han til DR P4 København.

Akuttelefonen 1813 forklarer overfor DR P4 København, at man typisk tilkalder sundhedspersonalet på selve dagen, når ledelsen kan se, at der er underbemanding i vagtplanen.

Men bortset fra enkelte stikprøver har det ikke været muligt for regionen at dokumentere, hvor mange medarbejdere der rent faktisk er på arbejde de enkelte dage.

Region Hovedstaden er blevet forelagt DR's gennemgang af vagtplanerne, men den mener ikke, at vagtplanerne siger noget om den kvalitet, 1813 leverer til borgerne.

- Hvis du går tilbage og kigger på vores svartider, så kan du se, at vi fik løst opgaven. Bussen kom ud at køre, kan man sige, så vi fik løst opgaven, siger vicedirektør for den præhospitale virksomhed i Region Hovedstaden Trine Mottlau til DR P4 København.