Fra 1. januar skal alle heste have et hestepas, som kan redde hesten fra slagtning.
Fra 1. januar skal alle heste have et hestepas. Hestepasset, som er indført af EU, er gyldigt hele hestens levetid og skal følge hesten, også hvis den bliver solgt til udlandet.
Hovedformålet er at sikre, at heste, der har fået bestemte former for medicin, ikke ender som hestebøffer.
- Når en hest får medicin, skal det registreres i hestepasset, så man kan vurdere, om hesten er egnet til slagtning eller ej, siger Stig Mellergaard, der er souschef i Fødevarestyrelsens kontor for Dyrevelfærd.
- Det er blandt andet medicin mod indvoldsorm og parasitter, som man ikke kan lide. Det samme glæder for hormonmidler mod ledsmerter, siger Stig Mellergaard.
I Danmark er det Fødevarestyrelsen, der skal kontrollere alle hestepas, inden kødet kan godkendes til menneskeføde.
Med indførslen af hestepasset får alle hesteejere også en mulighed for at bestemme, at hesten aldrig må bruges til konsum.
- Hvis en hesteejer ikke kan lide tanken om, at hesten skal slagtes og spises, så kan man anføre det i passet, siger Stig Mellergaard.
Sidste år blev cirka 2000 heste slagtet i Danmark, hvor hestekød ikke er særlig efterspurgt. I Italien er hestekød derimod meget populært.
Hestepasset betyder, at det er de færreste heste, der i fremtiden kan bruges til slagtning, vurderer Mellergaard.
- Heste får ofte binyrebarkhormoner, og mange heste bliver hvert år behandlet med parasitmidler, og det betyder, at de ikke må bruges til menneskeføde, siger Stig Mellergaard.
Ordningen med hestepas er blevet indført gradvist over en årrække, men glæder altså for 2012 alle heste. Eneste undtagelse er for vildtlevende heste i naturreservater.
/ritzau/