Annonce
Indland

Allergikere skal passe på defekte adrenalinpenne

En defekt nål i penne med adrenalin får nu virksomheden ALK til at tilbagekalde en række af Jext-pennene.

Det betyder, at mennesker, der for eksempel er overfølsomme over for bi- eller hvepsestik og visse fødevare skal ombytte deres penne hurtigst muligt.

- De patienter, der har sprøjten, skal tjekke batchnummeret eller lotnummeret, som findes på sprøjten mod de numre, som er på firmaets eller vores hjemmeside, siger overlæge Jens Heisterberg fra Sundhedsstyrelsen.

I Danmark er 1566 adrenalinpenne omfattet af tilbagekaldelsen. Defekten er opdaget ved tjek på virksomheden.

- Hvis nummeret er på listen, så er der en lille risiko - og det er en lille risiko for, at sprøjten ikke virker, som den skal. Derfor skal man henvende sig til sit apotek for at få en ny, helst inden for få dage, så der kan blive bestilt en erstatningssprøjte hjem, siger Jens Heisterberg.

Indtil man har fået en ny sprøjte, må man endelig ikke skille sig af med den gamle. Det kunne være, man fik brug for den, og langt de fleste sprøjter vil trods alt virke, som de skal, forklarer han.

Man kan desværre ikke se på pennen, om den er defekt, og derfor er det en god idé at tjekke nummeret eller få apoteket gøre det for sig.

Ifølge Jens Heisterberg kan patienter, der for eksempel er allergiske over for bistik få nogle voldsomme reaktioner efter et bistik, eller man kan være fødevareallergiker.

- De patienter skal meget hurtigt sprøjte sig med adrenalin for at undgå at få anafylaktisk chok. Derfor duer det ikke, hvis nogle af sprøjterne ikke virker, siger han.

Pennene bliver ombyttet til et andet produkt uden omkostninger for patienterne. Det skønnes, at mellem 2000 og 2500 patienter har en eller flere Jext-penne.

Følgende penne tilbagekaldes:

Batchnummer/lotnummer: 0000884200 Jext, produkt: 150 mikrogram, udløbsdato: 31. marts 2015, 0000844730 Jext - 150 mikrogram - 28-02-2015, 0000804927 Jext - 150 mikrogram - 31-01-2015, 0000831437 Jext - 300 mikrogram - 28-02-2015, 0000810569 Jext - 300 mikrogram - 31-01-2015, 0000785378 Jext - 300 mikrogram -31-01-2015.

Patienterne kan orienteret sig yderligere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk.

/ritzau/

Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem