Amnesty: Regeringen bør støtte rettigheder i sårbar tid

Menneskerettighederne er under pres fra ledere verden over, der angriber dem og italesætter dem som en spændetrøje. Derfor har det været skuffende for Amnesty Danmark, at der ikke har været mere politisk opbakning til menneskerettighederne i 2018.

Det fortæller generalsekretær i Amnesty Danmark Trine Christensen på 70-året for, at menneskerettighederne blev skabt.

- Danmark var formand for Europarådet for første gang i 25 år i 2018 (fra november 2017 til maj 2018, red.). En organisation, der blandt andet eksisterer for at fremme menneskerettigheder og fred i Europa.

- Danmark valgte at bruge sit formandskab på et opgør med menneskerettighedssystemet, siger Trine Christensen og fortsætter:

- Vi skal selvfølgelig kunne diskutere systemet. Men det er under pres, og mange steder i Europa er det det eneste værn for aktivister, når det kommer til, om de ryger i fængsel eller kan ytre sig frit.

- Så at Danmark lige præcist nu vælger at bruge sit formandskab til at svække dem, det var forstemmende.

Amnesty peger specifikt på lande som Polen og Ungarn, hvor man er kommet i karambolage med EU, da både ytringsfriheden og domstolenes uafhængighed er under pres.

- Der står folk ude i Europa og leder efter undskyldninger for ikke at følge menneskerettighederne. Dem synes vi bestemt ikke, man skal hjælpe. Faktisk tværtimod, siger Trine Christensen.

Hun finder dog lyspunkter i, at eksempelvis det danske formandskab mundede ud i en erklæring, der bød på færre tiltag, end Amnesty havde frygtet.

- Så nogle gange virker det mere som tale end reel handling, vi ser fra politisk hold, siger Trine Christensen.

Hun peger samtidig på en analyse, som foreningen har fået lavet, der viser, at over 80 procent af de adspurgte danskere bakker op om menneskerettighederne.

- Det er enormt positivt og viser, at angrebene på - og mistilliden til - menneskerettighederne i debatten mere er noget, der sker i politikernes verden end hos borgerne.