De rigeste får i både i procent og kroner og øre mest ud af regeringens skatteudspil, viser AE-analyse.
Den fattigste tiendedel får både i kroner og øre og i procent mindre ud af regeringens forslag til et skatteudspil end den rigeste tiendedel. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), skriver Information.
Analysen kigger på, hvad der sker med forskellige danskeres disponible indkomst, hvis regeringens skatteudspil gennemføres. Den disponible indkomst, er den indkomst, der er tilbage efter, der er betalt skat
Her får den fattigste tiendedel 300 kroner mere om året - en stigning svarende på 0,4 procent ud af regeringens forslag.
Den rigeste tiendedel får derimod 12.000 kroner mere om året - en stigning svarende til 2,7 procent.
AE-analysen fremhæver regeringens forslag om at fjerne loftet på beskæftigelsesfradraget, som det der skaber uligheden.
Det giver den rigeste tiendedel 9000 kroner om året, mens de fattigste grupper får nærmest ingenting. Selv for grupperne i midten af indkomstskalaen vil fjernelsen højest give 1500 kroner mere i pengepungen hvert år.
Analysen mangler et par af regeringens forslag. Det ene er at sænke registreringsafgiften. Derudover har AE ikke medregnet en eventuel finansiering i form af beskæringer af overførselsindkomster.
Begge dele vil ifølge AE-rådet kun øge forskellen i gevinsterne.
Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, mener ikke analysen påpeger noget problem.
- Det socialt vigtige er for mig, at det bedre kan svare sig at arbejde. For vi ved, at den bedste måde, hvorpå folk bliver en del af samfundet, er ved at være en del af det arbejdende folk, siger hun til Information.
Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, afviser at fjerne loftet på beskæftigelsesfradraget.
- Det er ikke noget, vi vil være en del af, siger han til Information.
- Vi kan ikke komme op på 23 milliarder til skattelettelser, for så kan vi slet ikke finansiere de forslag vi har på ældreområdet, sundhedsområdet, social dumping og så videre.