Annonce
Indland

Andel af nye coronasmittede er den højeste i flere uger

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet fotograferet i København, mandag den 26. oktober 2020.. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Positivprocenten stiger til 0,47 procent i mandagens smittetal. Det er det højeste i flere uger.

Der er registreret yderligere 741 coronatilfælde det seneste døgn. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Tilfældene er fundet i 157.297 PCR-prøver, hvilket svarer til, at 0,47 procent af testene har været positive for covid-19.

Tallet, der også kendes som positivprocenten, er dermed det højeste siden starten af april.

Det hører dog med til historien, at flere testes, efter at coronapasset er blevet indført i Danmark. Det kan påvirke tallet.

Det kræver blandt andet et negativt testsvar, hvis man vil til frisøren. Er man vaccineret eller tidligere smittet, tæller det dog også.

Siden slutningen af januar har positivprocenten svinget mellem cirka 0,20 og 0,50 procent hver dag.

Eskild Petersen, der er professor i infektionssygdomme ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet, kalder situationen "fuldstændig stabil". Han er ikke særligt bekymret for onsdagens genåbning, som kan få smitten til at stige.

- Når vi nu åbner op, forventer vi, der kommer en stigning i antal af smittede og indlagte. Der er det vigtigt at finde de såkaldte hotspots, fordi vi har set, at smitten koncentrerer sig, siger han.

- Jeg er ikke bekymret, men man skal virkelig være klar over, hvor den her stigende smitte kommer fra. Har du været på restaurant, eller hvor kan du være blevet smittet henne?

Professor i virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen ser med en smule bekymring på den stigende positivprocent, men "vi ligger rimelig pænt i forhold til epidemien".

- Tallene fra nu og fra november er ikke væsentligt forskellige, men dengang fik vi en anden bølge. Det kunne man frygte her, men netop det, at det er en anden årstid og situationen er en anden, gør, at man godt kan tillade sig at forsøge at genåbne, siger han.

Der er også blevet foretaget 223.469 lyntest. De positive tilfælde indgår dog ikke i statistikken over smittetilfælde.

Det skyldes, at der er usikkerhed med testsvarene. Man opfordres derfor til at få foretaget en PCR-test, hvis man er testet positiv med lyntest.

Der er sket 38 nye indlæggelser på landets hospitaler af smittede med covid-19 siden den seneste opgørelse.

Der er dog også sket udskrivelser, og mandag morgen var 199 smittede indlagt på hospitalet i Danmark. Det er 18 flere end søndag morgen.

Med til historien hører dog også, at færre ofte udskrives i weekenden, hvilket betyder, at antallet af indlagte stiger.

Det skyldes, at der er mindre personale i kommunerne til at tage imod borgerne i weekenden. Der ses derfor ofte et fald i antallet af indlagte i tirsdagens tal fra SSI.

Samtidig er yderligere fire smittede afgået ved døden. Det vides dog ikke, om de var indlagt på hospitalet, og om det derfor påvirker indlæggelsestallet. I alt 2459 smittede er nu døde under epidemien.

Arbejdet med at vaccinere den danske befolkning mod covid-19 fortsætter, og yderligere 14.522 personer har fået det første vaccinestik.

Det betyder, at 18,4 procent af befolkningen har fået mindst ét vaccinestik.

Samtidig har 5169 personer fået det andet og sidste stik. Det betyder, at 8,6 procent af danskerne er færdigvaccinerede.

  • Allan Randrup Thomsen
    Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet fotograferet i København, mandag den 26. oktober 2020.. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang