Både menneskeligt og økonomisk slår angst hårdt. Det er blevet en folkesygdom, siger professor.
Hjertet banker, munden er tør, og hænderne ryster.
En tur i supermarkedet er uoverskuelig, og bare tanken om at træde ind i et lokale med mange mennesker får sveden til at pible.
Angst har store konsekvenser. Ikke kun for den syge og de pårørende, men også for samfundsøkonomien.
En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at angst er den tredjehyppigste diagnose, som stilles hos de praktiserende læger.
Samtidig er angst den sygdom, der koster Danmark mest i produktionstab, fordi mange rammes så hårdt, at de skal have sygedagpenge eller førtidspensioneres.
I Praktiserende Lægers Organisation (PLO) siger formand Christian Freitag, at angst, modsat mange andre sygdomme, rammer i flæng og ikke skelner til social status.
- Det er en tilstand, der går på tværs af alle skel. Det er rig og veluddannet, og fattig og lavtuddannet. Patienter med angst fylder rigtig meget i vores konsultationer, fordi de er tidsmæssigt krævende, siger Christian Freitag til Ritzau.
Der findes ingen undersøgelser, der dokumenterer en stigning i antallet af angstramte, men professor, overlæge Poul Videbech, Psykiatrisk Center Glostrup, tøver ikke med at kalde det en folkesygdom.
- Vi ved, at flere er stressede, og vi ved, at stress kan udløse angst, og dermed er der sandsynligvis flere med angst. Nogle får en diagnose, men mange gør ikke, og dermed er der risiko for, at de i stedet dulmer symptomerne med alkohol eller stoffer, siger Poul Videbech.
Tal fra Dansk Psykolog Forening viser, at 9659 angstramte i 2014 fik økonomisk støtte fra det offentlige til psykologhjælp.
Men ifølge Eva Secher Mathiasen, der er formand for foreningen, så er der afsat for få penge til ordningen.
- De har fået lovning på, at de kan blive behandlet, men posen af penge er for lille, og derfor står de i kø, alt imens de får det dårligere, siger hun.