Annonce
Indland

Anmeldere: McCartney tog arbejdssejr hjem med bagkataloget

Fra tre til seks stjerner: Paul McCartneys Roskilde Festival-debut får ros i de danske medier.

Han stod øverst på Roskilde Festivalens plakat i år, og hvis Paul McCartney af den grund følte et pres for at levere en god koncert på Orange Scene lørdag aften, lod han sig ikke tynge af det.

De danske musikanmeldere giver generelt den 73-årige eks-beatle pæne karakterer for den knap tre timer lange koncert.

Her følger et udpluk af anmeldelserne:

* Politikens Simon Lund giver fem hjerter:

- Hvem kan efter næsten to timers koncert, hvor man både har været intim med en fuldkommen proppet plads om sangen "Blackbird", rocket solidt igennem på "We Can Work It Out" og i øvrigt spillet den måske bedste sangkomposition, der har været under den orange dug, "Eleanor Rigby", hæve niveauet og slutte med den bedste fjerdedel til sidst? Jeg tror aldrig, jeg i de sidste 25 år på Roskilde har set så mange gode sange samlet på Orange Scene.

* Ekstra Bladets Thomas Treo giver tre stjerner:

- Måske er veteranen i en alder af 73 blevet for gammel til at stå - og sidde - på en scene så længe, og han var da i hvert fald ikke den eneste, der havde problemer med at holde sig vågen til 00.43, hvor "Golden Slumbers" passende satte en stopper for kedsomheden.

- I længden var det i øvrigt aldeles anstrengende og akavet, at fuskeren på scenen gentagne gange forsøgte at snakke dansk til forsamlingen. Og et billigt trick som at hive publikum op på scenen slap vi heller ikke for, mens de herlige anekdoter blev genbrugt fra hans koncert hjemme i Liverpool for nylig.

* BT's Jan Eriksen giver fem stjerner:

- Med decideret rørende momenter under blandt andet "Hey Jude", "Let It Be" og den sædvanlige afslutning fra B-siden af Abbey Road. Da var der spilleglæde på scenen og i Smatten, der efterhånden nærmere er en ørken, et publikum, der havde fået en historietime på to timer og fyrre minutter i verdens mest orange klasselokale.

* Soundvenues Bjørn Lange giver fire stjerner:

- Da den 73-årige multiinstrumentalist svingende med Dannebrog og sluttede ekstranummer-afdelingen af med "Can't Buy Me Love" og "Golden Slumbers"/"Carry That Weight"/"The End" var det en Sir Paul McCartney, der med masser af tricks, men heldigvis mest i kraft af sin unikke sangskrivning, hev en arbejdssejr med hjem fra sit første møde med Roskilde.

* Jydske Vestkystens Jakob Slyngborg Trolle giver seks stjerner:

- Han indtog dog scenen igen og lagde ud med den karakteristiske strofe "For I have got another girl". Lørdag aften havde han flere tusinde, og som min sidemand ikke kunne lade være med at påpege: - Jeg vil satme gerne ligne Paul McCartney, når jeg bliver 73.

- Ingen kan betvivle Paul McCartneys gudbenådede talent for at skrive gode sange efter lørdagens koncert. Var man i forvejen discipel blev man forstærket i sin tro, vidste man det ikke, blev man troende.

Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem