Annonce
Indland

Antallet af indlagte coronapatienter er det laveste i fire uger

Fra 21. april må barer og restauranter igen servere mad- og drikkevarer for deres gæster både inden- og udendørs. Genåbningen giver god mening set i lyset af den gunstige udvikling i epidemien, mener ledende overlæge Lars Østergaard. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sundhedsvæsnet vil kunne håndtere en eventuel smittestigning i forbindelse med genåbningen, vurderer overlæge.

Antallet af indlagte coronapatienter er fredag faldet med seks personer til 185, oplyser Statens Serum Institut.

Det er det laveste siden 21. marts. Da var der 184 indlagte.

En ekspertgruppe under regeringen har ellers tidligere beregnet, at vi kunne risikere op mod 870 indlagte i midten af april.

Der er registreret 677 nye smittetilfælde i fredagens opgørelse.

Da opgørelsen er trukket tidligere end sædvanligt, dækker den kun 22 timer frem for de normalt 24 timer, oplyser Statens Serum Institut.

Danmark er i en stabil og gunstig position med hensyn til smitteudviklingen, konstaterer Lars Østergaard, der er ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

På den baggrund mener han også, at det giver god mening at genåbne en større del af samfundet - sådan som et flertal af Folketingets partier har besluttet i en ny politisk aftale.

- Hvis man ser på, hvor stor kapacitetsmuligheden er i sundhedsvæsnet, er der i hvert fald god plads til flere aktiviteter i samfundet.

- Hvis man ser på, hvor mange der mister livet i Danmark med coronavirus, er det også faldet væsentligt, netop fordi vi har vaccineret en meget stor del af dem, der ellers risikerer at dø.

- Så derfor giver det ganske god mening at åbne mere for de samfundsfunktioner, som vi alle sammen er afhængige af og glæder os til, siger Lars Østergaard.

Den yderligere genåbning indebærer, at man fra 21. april kan nyde indendørs og udendørs serveringer på caféer og restauranter - under visse restriktioner.

Derudover bliver der åbnet for tilskuere til superligakampe, og forsamlingsloftet hæves både inden- og udendørs.

Det vil højst sandsynligt føre til flere smittede den kommende tid, forklarer Lars Østergaard. Men det behøver ikke at være problematisk.

- Det er som regel sådan, at når folk er mere og tættere sammen i længere tid ad gangen, så stiger smitten, og det må vi også forvente i næste uge.

- Så er spørgsmålet, om man kan håndtere det i sundhedsvæsnet. Og det tror jeg sådan set godt, man kan i øjeblikket, lyder det fra Lars Østergaard.

Andelen af smittede blandt de 183.827 testsvar på PCR-prøver - den såkaldte positivprocent - er på 0,37. Det er på niveau med de foregående uger.

Der er registreret yderligere tre dødsfald. I alt er 2452 personer afgået ved døden, efter at de tidligere har haft påvist covid-19.

Der er i den seneste opgørelse også foretaget 246.621 lyntest. De positive tilfælde fra lyntest indgår på grund af usikkerhed om testsvarene ikke i statistikken over smittetilfælde. Det gør kun svar fra PCR-test.

Fredag har 1.022.577 personer - svarende til 17,5 procent af befolkningen - fået mindst ét af to vaccinestik.

488.202 personer - svarende til 8,4 procent - har fået begge stik og regnes for færdigvaccineret.

  • Udendørsservering forberedes i Aalborg
    Fra 21. april må barer og restauranter igen servere mad- og drikkevarer for deres gæster både inden- og udendørs. Genåbningen giver god mening set i lyset af den gunstige udvikling i epidemien, mener ledende overlæge Lars Østergaard. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle