Konversion til kristendom er ikke nogen garanti for at få asyl, viser flere afgørelser fra Flygtningenævnet.
Flygtningenævnet giver jævnligt afslag til asylansøgere, som har konverteret fra islam til kristendom i håb om, at den religiøse omvendelse vil øge muligheden for at blive godkendt.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Som eksempel nævner avisen en sunnimuslimsk asylsøger, der modtog afslag i Danmark efter at være konverteret til kristendommen.
Hun deltog i dåbsforberedelse, i kirkelige handlinger og blev døbt i sommeren 2013.
Men der var ikke tale om en reel konversion, mente et flertal i Flygtningenævnet.
Kvindens interesse for kristendommen opstod nemlig først efter det første afslag om asyl, og desuden fremstod hendes forklaring om hendes kristne overbevisning som udenadslære, bemærker nævnet i sin afgørelse fra august i år.
Eftersom kristne er forfulgte i mange muslimske lande, kan det være en grund til asyl, at en person er kristen.
Men indimellem afslår Flygtningenævnet asylsøgere med begrundelsen, at en omvendelse til kristendommen ikke virker ægte.
Der findes ingen samlet opgørelse over fænomenet, men ud over ovennævnte eksempel har nævnet haft fem lignende sager alene i juni og juli, hvor konversionen "må anses for at være konstrueret til lejligheden," som Flygtningenævnet skriver i en afgørelse.
Den fornemmelse har professor Bjørn Møller flere gange siddet med. Han sidder i Flygtningenævnet og virker til daglig på Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet København.
- At vurdere en ansøgers troværdighed er ikke en eksakt videnskab, men hvis konversionen kommer lige efter et afslag og uden forudgående interesse for kristendommen, så virker det lidt påfaldende, siger han.
Formand for Flygtningenævnet, landsdommer Henrik Bloch Andersen, fortæller, at man i nævnet møder stadig flere asylsøgere, som bruger en konversion til kristendommen som asylmotiv. Hans oplevelse er dog ikke, at konversionerne generelt er utroværdige.
- Det sker, at vi vurderer, at konversionen ikke er reel, men jeg er overbevist om, at vi oftere giver tilladelse end afslag, siger Henrik Bloch Andersen til Kristeligt Dagblad.