Annonce
Indland

Atlantis-gæster kommer ikke af sted til Sharm el-Sheikh

De seneste døgn har været en rutsjebanetur for gæsterne, der har fået vidt forskellige meldinger.

Atlantis Rejser gik fredag aften i gang med at ringe rundt til de 300 kunder, som efter planen skulle være rejst på ferie til Sharm el-Sheikh med charterselskabet lørdag morgen.

- De gæster, der skulle af sted kl. 7 i morgen, kommer ikke af sted. Vi har alle mand om bord til at sidde og ringe rundt til dem, siger Pernille Ammitzbøll, kommunikationschef i Atlantis Rejser.

Hun oplyser, at to tomme fly lørdag rejser ned til Sharm el-Sheikh for at hente de 350 gæster, som skulle hjem til København og Billund lørdag.

Hun understreger, at det ikke er nødvendigt at evakuere de gæster, der er dernede, og som skal hjem i morgen.

- Udenrigsministeriets vejledning går udelukkende på luftfartssikkerheden, siger hun.

De to tomme fly, der skal hente de 350 danskere, er de fly, som skulle have bragt de 300 gæster fra Billund og København til Sharm el-Sheikh tidligt lørdag morgen.

Pernille Ammitzbøll forventer, at flyet er hjemme i Danmark med de 350 danskere nogenlunde til planlagt tid i morgen aften ved 18 eller 19-tiden.

Det er de to flyselskaber Premiair og Danish Air Transport, der for Atlantis Rejser skal hente de danske turister hjem.

- Begge selskaber sender deres egne sikkerhedseksperter med derned. De skal blandt andet sikre, at gæsterne udpeger deres egen bagage, så vi sikrer, at det kun er gæsternes bagage, der kommer med flyet, siger Pernille Ammitzbøll til Ritzau.

Med de ekstra sikkerhedsforanstaltninger forventer hun, at der kommer til at gå længere tid med indtjekning af gæsterne og sikkerhedstjek i lufthavnen.

- Derfor siger vi til vores gæster, at de skal sørge for at være i lufthavnen lidt tidligere.

I alt har Atlantis Rejser haft en forventning om at sende cirka 12.000 gæster til Sharm el-Sheikh i løbet af vintersæsonen. Det svarer til cirka 350 gæster hver weekend.

Når de akutte udfordringer med de aflyste fly lørdag er løst, går selskabet i gang med at tage kontakt til de mange, der allerede har købt vinterferien til Sharm el-Sheikh.

Der bliver sendt mails ud til alle kunderne med tilbud om tre muligheder:

- De kan vælge at udskyde deres rejse til et senere tidspunkt, de kan vælge et andet af vores andre rejsemål, eller de kan vælge at få pengene tilbage.

- Hvis de vælger et andet rejsemål, kan vi dog tidligst sende dem af sted fra på torsdag, siger Pernille Ammitzbøll.

Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem