Annonce
Indland

Bakterier til småbørn holder allergi væk

Når småbørn bliver udsat for bakterier, daler risikoen for allergi senere i livet, viser ny dansk forskning.

Hvis dit barn skal undgå allergi og høfeber, skal du sørge for, at det bliver udsat for så mange forskellige bakterier som muligt, mens det ligger i maven og lige efter, det er blevet født.

Danske forskere har som de første i verden fundet en direkte sammenhæng mellem antallet af bakterietyper i tarmen hos småbørn og risikoen for, at de udvikler allergi senere i livet. Det skriver Videnskab.dk

- Vi kan se, at hvis du har få bakterietyper i din tarmflora i dit første leveår, har du betydeligt øget risiko for at udvikle allergi ved seks årsalderen, siger Hans Bisgaard, overlæge ved Gentofte Hospital, leder af Dansk Børneastma Center og professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

- Jo flere bakterietyper spædbørnene havde, des lavere var risikoen for at udvikle allergi. Det beskytter dig altså at have mange forskellige typer bakterier i kroppen, siger han.

Børns bakterieflora bliver formentlig påvirket allerede i mors mave af et væld af faktorer, for eksempel om hun har spist penicillin, hvilken type fedtsyrer hun har fået gennem kosten, og hvilke stoffer hun er blevet udsat for i miljøet.

Senere gør det en stor forskel, om barnet bliver født vaginalt og får sine første bakterier fra moderens endetarm - eller om det i stedet er født ved kejsersnit, hvor de første bakterier kommer fra moderens hud og fra omgivelserne på hospitalet.

- Studiet passer godt med, hvad vi hele tiden har forestillet os, siger Hans Bisgaard.

- At den moderne kultur med eksempelvis brug af antibiotika, kemiske stoffer i hverdagen og raffinerede madprodukter har fået vores bakterieflora til at ændre sig og har skabt grundlaget for, at flere og flere udvikler astma og allergi.

Ifølge ham er det en mulighed, at andre sygdomme i hastig vækst som for eksempel diabetes eller endda fedme kan have rødder samme sted som allergien.

/ritzau/

Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem