Annonce
Indland

Banedanmark annullerer ny kontrakt med Huawei

Huawei er verdens næststørste producent af smartphones. Virksomheden har i flere år været i USA's søgelys for deres angiveligt tætte bånd til Kinas regering. (Arkivfoto) Foto: Kacper Pempel/Reuters

Banedanmark har skærpet sit fokus på cybersikkerhed. Det går nu ud over en kontrakt med techgiganten Huawei.

Kritisk netværksudstyr til den danske jernbane skal alligevel ikke leveres af den omstridte kinesiske virksomhed Huawei.

Ifølge centrale kilder annullerede Banedanmark i fredags en kontrakt med Huaweis største partner i Danmark, NetNordic.

Det skriver Politiken onsdag.

Så sent som i november 2018 havde parterne ellers indgået en seksårig aftale om, at NetNordic og Huawei skulle levere fiberoptisk netværksudstyr til den danske jernbane.

I december meddelte den kinesiske techgigant i et åbent brev til Folketinget, at man kunne stole trygt på dem.

Men forsikringen til trods breder der sig tilsyneladende en frygt for den kinesiske it- og teleproducent i den offentlige sektor.

Banedanmarks officielle forklaring på den pludselige annullering af kontrakten er ifølge Politiken, at der i udbuddet ikke var blevet indskrevet krav om cybersikkerhed.

Søren Boysen, som er direktør for signalsystemer i Banedanmark, skriver i en mail til Politiken, at man på det seneste har fået et stigende fokus på cybersikkerhed.

Derfor har Banedanmark skærpet indsatsen for at sikre sig mod eventuelle trusler i de kontrakter, den statslige styrelse indgår.

- I takt med, at vi måtte finde kontrakter og udbud, som ikke lever op til Banedanmarks krav, vil vi afgøre, om kontrakten eventuelt skal annulleres, eller om et udbud skal gå om.

- Indtil videre er en enkelt kontrakt til en dansk leverandør blevet annulleret, siger Søren Boysen til Politiken.

Af fortrolighedshensyn ønsker han ikke at kommentere den kontrakt, som nu er blevet annulleret.

I december udtalte Andrus Ansip, EU-Kommissionens næstformand med ansvar for det digitale indre marked, at Huawei og andre kinesiske techselskaber udgør en sikkerhedsrisiko for EU og EU's virksomheder.

I Danmark spiller Huawei en stor rolle på telemarkedet. Selskabet har de seneste år stået for at drive og udbygge TDC's mobilnetværk. Desuden sælger virksomheden smartphones til de danske forbrugere.

  • Huawei er verdens næststørste producent af smartphones. Virksomheden har i flere år været i USA's søgelys for deres angiveligt tætte bånd til Kinas regering. (Arkivfoto) Foto: Kacper Pempel/Reuters
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer