Svenske børn får større gaver ved barnedåben eller navngivningen end danske. Men mens vi giver gaver i fint papir i Danmark, er svenskerne mere tilbøjelige til at lægge værdipapirer på gavebordet.
Og det mener forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea er en rigtig god idé. For på den måde begynder man i en tidlig alder at sikre sig til fremtiden, mener hun:
- Det er noget, vi godt kunne lade os inspirere af i Danmark. Gaverne er jo mindst lige så meget til ære for de voksne, mens værdipapirerne 100 procent kommer barnet til gode, siger Ann Lehmann Erichsen.
På søndag skal Danmarks yngste prinsesse døbes i Møgeltønder, mens svenskerne døber deres nye prinsesse Estelle på tirsdag.
Og ser man på, hvor meget der bruges på dåbsgaver i de nordiske lande, ligger svenskerne i top. Her bliver der hvert år givet gaver for 1,55 milliarder svenske kroner.
I Norge giver de børnene, der bliver døbt eller navngivet, kr for 1,32 milliarder norske kroner, mens vi i Danmark giver gaver for 720 millioner kroner. Finnerne ligger i bund med et gavekøb på 585 millioner kroner.
Danske forældre giver i snit deres barn for 600 kroner, mens bedsteforældrene spytter 855 kroner i gavekassen. I Sverige giver far og mor for 825 svenske kroner - mens bedsteforældrene giver børnebørnene for 1440 svenske kroner.
Det er dog ikke rede penge, men især gaver, der kommer til at ligge på gavebordet i alle de nordiske lande. 78 procent af danskerne mener en gave er bedst - det samme mener 59 procent af svenskerne.
Men mens danskerne er mest til ting, mener 31 procent af svenskerne, at der bør gives værdipapirer. Det gør kun 13 procent af danskerne, mens det for nordmændene og finnerne er henholdsvis 12 og seks procent, viser Nordea udregninger.
Samlet er over 4300 blevet spurgt til deres holdning til dåbsgaver. I Danmark alene har over 1000 personer medvirket i undersøgelsen.
/ritzau/