Annonce
Indland

Bekymring for kriminalitet daler til rekordlavt niveau

Ifølge undersøgelsen blev 153.000 danskere udsat for forskellige former for it-kriminalitet i 2022. (Arkivfoto). Foto: Silas Stein/Ritzau Scanpix
Selv om bekymringen er faldet, er der behov for at løfte indsatsen over for it-kriminalitet, mener råd.

Antallet af danskere, der bekymrer sig om vold og kriminalitet i samfundet, er rekordlavt.

Det viser en ny undersøgelse, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd (DKR) har lavet i samarbejde med Københavns Universitet.

Fordelt på over 11.000 respondenter var det i 2022 35 procent, der bekymrer sig for kriminalitet i samfundet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De resterende respondenter er kun lidt eller slet ikke bekymrede for kriminalitet i samfundet.

- Når vi tolker de tal, ser vi det som en cadeau til politiet og den forebyggende indsats, som civilsamfundet og kommunerne udfører, siger Tania Schimmel, forebyggelseschef i DKR.

- Vi rider på en bølge af succes, tilføjer hun.

Den første måling blev foretaget i 2015. Dengang var 44 procent enten "meget bekymret" eller "en del bekymret".

Men Erik Christensen, der er formand i DKR, mener ikke, at der er tid til at "hvile på laurbærrene".

- Det er vigtigt, at vi investerer i at gøre Danmark til et endnu tryggere samfund - også i fremtiden, siger han.

Ifølge DKR er digital kriminalitet i vækst. Af den grund er der især et behov for at investere mere i at forebygge den kriminalitet, der foregår online, lyder det.

- Vi vil gerne have sat fokus på digital sikkerhed, fordi der kan være en masse ubekendte, siger Tania Schimmel.

- Der er nogle tekniske muligheder, der hele tiden opstår, og vi skal holde øjnene åbne for, at der altid vil være nogen, der bruger teknologiske landvindinger på en negativ måde.

Rådet har nedsat et nyt udvalg, der har til opgave at se på, hvordan man løfter samfundsindsatsen over for it-kriminalitet og forbereder sig på fremtiden.

Forebyggelseschefen fortæller, at man forsøger at have en tilgang, der har flere dimensioner.

- Vi ønsker, at vi har tidssvarende lovgivning, at tech-branchen får de tilstrækkelige løsninger, og at borgerne har de nødvendige kompetencer.

Det er især borgernes kompetencer, der er i fokus. Her er der behov for et "ekstra løft", mener rådet.

- Det er lidt en myte, at det er de ældre, der bliver svindlet. Vores tal viser, at det er alle danskere, der kan være udsatte online, siger hun.

- Vi fokuserer på, at kriminalitetsforebyggelse er en samfundsopgave. Det er ikke bare en opgave for politiet, kommunerne eller enkeltpersoner.

3,6 procent af respondenterne angiver, at de inden for det seneste år har været udsat for kriminalitet på internettet.

Til sammenligning lød antallet på 3,7 procent i 2021 og 4,5 procent i 2020.

Tania Schimmel hæfter sig især ved en ting, der har været med til at nedbringe antallet af ofre.

- Man har introduceret tofaktorgodkendelse mange steder, og det viser, at man med tekniske foranstaltninger kan komme den digitale kriminalitet til livs, siger hun.

- Danmark er et stærkt digitaliseret samfund, og det gør, at vi er udsatte på området, men samtidig er vi robuste.

Ifølge undersøgelsen blev 153.000 danskere udsat for forskellige former for it-kriminalitet i 2022.

/ritzau/

  • Hacker
    Ifølge undersøgelsen blev 153.000 danskere udsat for forskellige former for it-kriminalitet i 2022. (Arkivfoto). Foto: Silas Stein/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder