Annonce
Indland

Bestsellerforfatteren skriver lystigt videre

Jan Guillou har stor indsigt i storpolitik og samfundet. Viden, han ofte gør brug af i sine romaner. Onsdag den 17. januar fylder den svenske forfatter 80 år. (Arkivfoto). Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Den svenske forfatter Jan Guillou, der 17. januar fylder 80, har skrevet mere end 50 bøger. Han nyder stadig at skrive romaner med afsæt i tidens strømninger.

Sveriges måske mest kendte forfatter har i snart fem årtier skrevet stribevis af romaner. Med stor succes.

Han har fortalt spionhistorier, familiekrøniker og historiske romaner, og det er blevet til både bestsellere, film og tv-serier.

Onsdag den 17. januar fylder den svenske journalist og forfatter Jan Guillou 80 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans bøger har i årtier været med til at underholde og også gøre svenskerne og mange andre klogere, blandt andet fordi Guillou i bøgerne gør brug af sin store indsigt i storpolitik og samfundet.

Det er Jan Guillou, der er manden bag serien om den svenske superagent og aristokrat Carl Gustaf Gilbert Hamilton. Kodenavn Coq Rouge.

Bøgerne, hvoraf den første kom i 1986, er bestsellere både i Sverige og internationalt, og de er også filmatiseret og blevet lavet til en svensk tv-serie.

Guillou, der er født i Södertälje, indledte sin egen skribentkarriere ved som journalist at blive dømt og fængslet for spionage i 1971.

Sammen med kollegaen Peter Bratt afslørede han i det venstreorienterede tidsskrift FiB-aktuelt en hemmelig svensk efterretningstjeneste.

Den episode blev senere afsættet til at skrive serien om Sveriges svar på James Bond, altså Hamilton-bøgerne.

Siden tog Jan Guillou fat på middelalderen gennem korsridderen Arn. Også de bøger er solgt i store oplag.

Med Arn-bøgerne og to opfølgende bøger om Coq Rouge har Guillou udlagt den hellige krig mod islam først i middelalderen og senest i vor tid.

Desuden har han med udgangspunkt i tre brødre og deres efterkommere skrevet om 1900-tallets historie.

Serien kaldes "Det Store Århundrede". Tiende og sidste bind udkom i 2020.

Mere end 50 bøger er det blevet til igennem tiden. Og han bliver ved. Senest er han i 2023 udkommet med andet bind i en krimiserie, hvor Carl Hamilton igen spiller en hovedrolle.

- Selv om jeg er gammel, føler jeg, at jeg stadig kan skrive. Og det er en stor fornøjelse for mig, at jeg kan skrive, hvad jeg vil, for jeg skriver på ren overtid.

- Jeg har intet tilbage, jeg skal bevise, sagde Guillou i et interview med Kristeligt Dagblad for et par år siden.

Ved siden af forfatterskabet har Guillou i mange år arbejdet som journalist, og han har samtidig været en ivrig samfundsdebattør.

Han har sagt, at Pia Kjærsgaard er farligere end Osama bin Laden, og han har ofte råbt højt i udlændingedebatten. Han står ved sine meninger og engagerer sig i samfundet omkring sig.

Netop den samfundskritiske vinkel beskrives som stærkt medvirkende til, at så mange af hans bøger er blevet til bestsellere.

Guillou er gift med den svenske forlægger Ann-Marie Skarp. Han har to børn fra et tidligere ægteskab.

/ritzau/

  • Mærkedage
    Jan Guillou har stor indsigt i storpolitik og samfundet. Viden, han ofte gør brug af i sine romaner. Onsdag den 17. januar fylder den svenske forfatter 80 år. (Arkivfoto). Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem