Selv formanden for Folketingets sundhedsudvalg har svært ved at sikre psykiatrien samme ret som fysisk sygdom.
Det er svært at trænge igennem politisk med budskabet om de store menneskelige og økonomiske konsekvenser af at underprioritere psykisk sygdom.
Det siger formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF).
- Jeg har forsøgt at råbe op om psykiatriens dårlige forhold i mange år. Men selv for os psykiatriordførere kan det være svært at trænge igennem til vores egne partier, siger hun.
- Andre sygdomme som kræft er typisk løbet med opmærksomheden. Men det er vigtigt, at vi sætter samme krav til behandlingen af psykiatriske patienter som for kræftpatienter, siger hun
- Psykiatrien skal på finansloven på linje med fysiske sygdomme, og den næste psykiatriplan skal løfte området mere end den seneste, siger hun.
Psykiatriplanen fra 2015 blev med sine 2,2 milliarder kroner over fire år af politikerne kaldt "et historisk løft" til psykiatrien.
Direktøren for paraplyorganisationen Danske Patienter, Morten Freil, har dog svært ved helt at se, hvor pengene blev af.
- Der er brug for markant flere penge til psykiatrien. Psykiatriplanens 2,2 milliarder kroner faldt ned i et stort hul opbygget over mange år. Spørgsmålet er, hvor de penge reelt blev brugt. Vi har brug for en ny psykiatriplan 2, der løfter det her meget vigtige område betydeligt, siger han.
En ny meningsmåling blandt danskerne sender for første gang psykiske lidelser helt i spidsen som den største sundhedsudfordring.
- Det glæder mig utroligt meget, at befolkningen nu kan se behovet for en seriøs indsats for psykiatriske diagnoser, så flere får chancen for at blive en del af samfundet, siger Liselott Blixt.
Den største udfordring ser hun i at stoppe tilstrømningen af nye patienter først og fremmest blandt børn og unge.