Annonce
Indland

Børns Vilkår: Anbragte børns selvmord er kæmpe svigt

Hvis de voksne skal kunne klare opgaven med at hjælpe de unge, skal de klædes ordentligt på, mener foreningen for anbragte. Foto: Colourbox

Der er behov for mere hjælp til anbragte børn og unge med selvmordstanker, mener flere foreninger.

Anbragte børn og unge er i en kritisk og meget sårbar situation, og derfor er der behov for at tage meget bedre hånd om dem.

Sådan lyder det fra Børns Vilkår, efter at det er kommet frem, at mere end hver fjerde har forsøgt at begå selvmord.

- Vi skal være langt, langt bedre til at inddrage de børn og unge, som føler sig klemt i systemerne og føler, at man ikke lytter godt nok til dem, siger vicedirektør Helle Tiburg Johnsen.

Den triste opgørelse stammer fra en endnu ikke offentliggjort forskningsrapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), skriver netmediet Altinget.

Helt præcist er det 28 procent af flere end 1000 adspurgte 18-årige, der er eller har været anbragt uden for hjemmet, som har forsøgt at begå selvmord.

Dermed er det fem til seks gange mere sandsynligt, at anbragte børn og unge forsøger selvmord end andre børn og unge.

Hvis det tal skal forandres, er der behov for en politisk prioritering, lyder det fra Helle Tiburg Johnsen.

- Vi kan ikke være bekendt, at børn og unge bliver overladt til sig selv, føler sig pressede eller kede af det og overvejer at begå selvmord eller forsøger på det.

- Det er et kæmpe svigt. Det skal vi gøre noget ved, og det er selvfølgelig helt fra øverste hold, som skal forplante sig ned i praksis, siger vicedirektøren.

Tabuka, der er landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, mener, at bedre uddannelse af fagpersonerne er svaret.

- De anbragte børn har ofte været udsat for nogle helt forfærdelige overgreb i hjemmet, som man slet ikke begriber.

- Det kan være meget voldsomt for de psykologer, pædagoger og andre voksne, der skal hjælpe de anbragte børn og unge, siger næstformand Bente Nielsen, som selv har været anbragt, til Altinget.

- Hvis de voksne skal kunne klare opgaven med at hjælpe de unge, bliver vi nødt til at klæde dem ordentligt på. Derfor bliver vi nødt til at styrke uddannelserne.

- Det bør ikke være tilladt at arbejde med anbragte børn og unge, hvis ikke man er specifikt trænet til opgaven, tilføjer hun.

50 børn og unge har i perioden 2009 til 2014 begået selvmord. Heraf var de syv anbragt uden for hjemmet samme år som selvmordet blev begået.

Det oplyser børne- og socialminister Mai Mercado (K) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik til Altinget.

  • barn misbrug vanrøgt overgreb
    Hvis de voksne skal kunne klare opgaven med at hjælpe de unge, skal de klædes ordentligt på, mener foreningen for anbragte. Foto: Colourbox
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?