Annonce
Indland

Boligforening vil løse ghetto-udfordring med 3000 nye boliger

Der er allerede revet fem boligblokke med 300 boliger ned de senere år i Gellerup-Toveshøj i det vestlige Aarhus. Men står det til Aarhus Kommune, skal der rives yderligere ni blokke ned for at nå målet i ghettoloven. Brabrand Boligforening er uenig og mener, at man kan bygge sig ud af problemet. (Arkivfoto). Foto: Jens Thaysen/Ritzau Scanpix

Brabrand Boligforening foreslår tusindvis af nye, private boliger i udspil om fremtidens Gellerup.

Det er bedre at bygge nye, private boliger frem for at rive eksisterende almene boliger ned.

Det er opskriften fra Brabrand Boligforening i et udspil til Aarhus Kommune om fremtiden for Gellerupområdet i det vestlige Aarhus.

Et byrådsflertal aftalte før sommerferien, at ni boligblokke med 600 familieboliger i Gellerup-Toveshøj skal rives ned.

Det skal sikre, at man kan nå målet i den netop vedtagne ghettolov om maksimalt 40 procent almene boliger.

Men nu anviser boligforeningen en anden vej til at nå målet.

- Vi mener, at man kan løse opgaven ved at nøjes med at rive tre blokke ned.

- Så kan man bygge 3000 nye, private boliger i området. Dermed når vi under de 40 procent, som loven foreskriver, siger boligforeningens formand, Keld Albrechtsen.

Boligforeningen har allerede revet fem boligblokke med 300 boliger ned de senere år for at give plads til andre boligformer.

Samtidig har boligforeningen solgt jord til private investorer og pensionskassen PKA. Det betyder, at der nu opføres ejer- og lejerboliger samt ungdomsboliger i området.

Keld Albrechtsen oplyser, at man har flere frie arealer liggende, som kan udstykkes og sælges til private investorer.

Boligforeningen har forhandlinger med interesserede investorer, oplyser han.

- Vi tror ikke på, at integration og skolegang løses bedre ved at tvangsflytte familier ud til boligområder, hvor de ikke kender nogen.

- Der er heller ingen forskning, der tyder på, at det giver bedre resultater.

- Derfor vil vi koncentrere os om at skabe en ny bydel med mange forskellige mennesker og forskellige boformer, siger boligforeningens formand.

Boligforeningens udspil vil betyde, at bydelen vil vokse fra de nuværende cirka 6000 til 12.000 beboere.

Det vil også betyde, at der skal etableres en ny skole i området.

Brabrand Boligforening skal nu mødes med borgmester Jacob Bundsgaard (S) for at finde en fælles løsning.

Borgmesteren kvitterer for udspillet, men finder det ikke tilstrækkeligt ambitiøst.

- Der er mange gode elementer i det. Men vi vurderer det ikke som værende tilstrækkeligt, hverken for at opnå målet i lovgivningen eller for at få den forandring af beboersammensætningen, som er afgørende for at få en bydel i balance, siger Jacob Bundsgaard.

Kan parterne ikke enes, vil det i sidste ende være by-, bolig- og transportministeren, der skal træffe en afgørelse.

Gellerupområdet optræder på regeringens liste over ghettoområder. Lørdag kommer der en opdateret version af listen.

  • Jens Thaysen
    Der er allerede revet fem boligblokke med 300 boliger ned de senere år i Gellerup-Toveshøj i det vestlige Aarhus. Men står det til Aarhus Kommune, skal der rives yderligere ni blokke ned for at nå målet i ghettoloven. Brabrand Boligforening er uenig og mener, at man kan bygge sig ud af problemet. (Arkivfoto). Foto: Jens Thaysen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem