Ubetalte daginstitutionspladser og parkeringsafgifter; boligsikring og kontanthjælp, der skal betales tilbage; underholdsbidrag, sociale ydelser, gebyrer og restafgifter, der aldrig er blevet betalt.
Borgernes gæld til kommunerne slår hele tiden nye rekorder, skriver Politiken lørdag. Og nu er den gal igen.
Fra 2010 til 2011 er de samlede kommunale restancer steget med 300 millioner kroner, og dermed er de samlede tilgodehavender nået op på 11,9 milliarder kroner. Det fremgår af en helt ny opgørelse fra Kommunernes Landsforening (KL).
Siden 2005 har de statslige skattemyndigheder haft ansvaret for at inddrive den enorme gæld til kommunerne. Men Skat har haft så store problemer med at få pengene kradset ind, at kommunerne er ved at miste tilliden.
- Siden staten overtog denne opgave, er restancerne steget 40 procent eller 3,6 mia. kr., og det er en skidt udvikling, for kommunerne har hårdt brug for pengene, siger chefkonsulent i KL Lars Eckeroth, der står bag undersøgelsen, til Politiken.
En stor del af de kommunale restancer bliver refunderet af staten. Men det gælder eksempelvis ikke ubetalte parkeringsafgifter og ejendomsskatter.
Og netop på disse områder viser den nye restanceopgørelse, at kommunerne i stor stil undlader at sende sagerne videre til opkrævning hos skattemyndighederne - eller venter med at gøre det.
- Vores klare fornemmelse er, at kommunerne er ved at miste tilliden til det statslige inddrivelsessystem og derfor strækker sig længere for selv at hente pengene hjem fra borgere og firmaer, siger Lars Eckeroth til Politiken.
Eksempelvis sender kommunerne nu mindre end hver anden ubetalt ejendomsskatteregning videre til inddrivelse i Skat. Og der er også færre sager om ubetalte p-afgifter og daginstitutionspladser, der bliver sendt til inddrivelse.
Kommunerne må ikke selv sende pantefogeder ud og beslaglægge folks kunstmalerier, biler og møbler. Men de må godt indgå frivillige betalingsaftaler. Og det gør kommunerne i stigende omfang.
/ritzau/