Flygtningestrømmen fra især Syrien presser kommunerne, der frygter knap økonomi og dårlig integration.
Socialminister Manu Sareen (R) møder 20. oktober Kommunernes Landsforening - KL - for at diskutere, hvordan kommunerne får de nødvendige værktøjer og ressourcer til at modtage de mange flygtninge, der strømmer til Danmark fra Mellemøsten - især fra Syrien.
- Vi har endnu ikke det fulde overblik over ønskerne fra kommunerne, men der er brug for en dialog med staten, der sikrer, at kommunerne er bedst muligt klædt på til at modtage flygtningene, siger Jacob Bundsgaard (S), der er formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i KL og borgmester i Aarhus.
I flere kommuner slår borgmestrene nu alarm over flygtningestrømmen, der er langt større end tidligere forventet. De frygter, at det stigende antal flygtninge kan betyde dårlig integration og knap økonomi.
Udlændingestyrelsen regnede oprindeligt med, at landets 98 kommuner i alt skulle tage imod 3400 flygtninge i 2014, men det tal blev i foråret opjusteret til 4400 flygtninge.
Flere kommuner har dog allerede meldt ud, at det, der er behov for, er boliger, ressourcer og hjælp til at håndtere traumatiserede flygtninge.
- I april lavede vi en rundspørge til kommunerne. Otte ud af 10 svarede, at det var en udfordring at finde passende boliger. Siden da er antallet af flygtninge steget, og god integration og ordentlige boliger kræver ressourcer, siger han.
Nogle store kommuner skal ikke modtage flygtninge i integrationsforløb, fordi der i forvejen er mange udlændinge. En af de store kommuner er København.
Men Københavns Kommune burde ikke være en såkaldt nulkommune, mener Anna Mee Allerslev (R), integrations- og beskæftigelsesborgmester i kommunen.
- Det er vigtigt, at København som landets hovedstad og en rig kommune også tager et ansvar i den nuværende situation, der er helt ekstraordinær, siger hun.