Annonce
Indland

Brostrøm ville have handlet anderledes i bagklogskabens lys

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, erkender, at man ville have behandlet coronatruslen anderledes, hvis man for nogle måneder siden havde vidst, hvad man ved i dag. Han siger også, at testkapaciteten ikke har været god nok. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Sundhedsstyrelsens direktør siger, at de rette valg ikke er blevet truffet. Men det er set på bagkant.

Hvis man for to måneder siden havde vidst, hvad man ved i dag, så skulle man have håndteret situationen med coronavirus anderledes.

Det siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, fredag på et hasteindkaldt pressemøde.

Sundhedsstyrelsen har fredag på et møde debatteret anbefalingerne fra verdenssundhedsorganisationen (WHO), hvis regionale direktør i Europa, Hans Kluge, også er med på pressemødet.

Søren Brostrøm siger, at Sundhedsstyrelsen har indset, at man skulle have handlet "totalt anderledes" i indledningen fra januar og frem, hvis man altså havde kunnet forudse udviklingen.

- Vi har på mødet i dag revideret beslutninger og strategier fra januar og frem.

- Der var refleksioner og kommentarer, hvor vi siger, at det, vi gjorde dengang, var ikke det rette valg. Hvis vi skal gøre det igen, vil vi gøre det totalt anderledes. Men det blev gjort på samme vis i andre lande.

- Nu ved vi mere om, hvordan virussen spreder sig. I januar handlede det mere som sars og mers (tidligere virusudbrud, red.). Senere så indså vi, at virusset opfører sig mere som en pandemisk influenza, siger Søren Brostrøm.

Der har hersket forvirring i offentligheden om den danske strategi for at bekæmpe coronavirus.

Undervejs har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) undskyldt, og Søren Brostrøm har beklaget. Begge har sagt, at der vil blive begået fejl, det vigtigste er, at de ikke bliver gentaget.

Den seneste tid har pressen boret i, at WHO mange gange har understreget, at alle lande bør teste massivt.

Søren Brostrøm er blevet citeret for, at WHO's anbefalinger ikke var rettet mod Danmark, hvilket Magnus Heunicke siden korrigerede.

- WHO's anbefalinger er globale og regionale, og det er vigtigt, at anbefalingerne bliver tilpasset til det enkelte lands sundhedssystem, siger Hans Kluge på pressemødet.

Onsdag meldte Sundhedsstyrelsen ud, at 5000 personer om dagen skal testes for coronavirus i Danmark.

Torsdag sagde Søren Brostrøm, at han gerne vil have tallet op på 10.000 test om dagen.

Han erkender, at der er "stor utryghed" om testkapaciteten i Danmark.

- Testkapaciteten har ikke været i orden. Vi er kommet for sent i forhold til at opbygge vores testkapacitet, og vi har været for dårlige til at kommunikere, hvad målet har været.

- Jeg kan ikke love, at det bliver bedre i morgen. Men der bliver arbejdet benhårdt på at få opbygget testkapaciteten, siger Søren Brostrøm.

Manglen på test har været så udbredt, at selv noget af frontpersonalet i regionerne ikke har kunnet blive testet.

Link til artikel fra dr.dk
  • Sundhedsstyrelsen og WHO holder pressemøde
    Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, erkender, at man ville have behandlet coronatruslen anderledes, hvis man for nogle måneder siden havde vidst, hvad man ved i dag. Han siger også, at testkapaciteten ikke har været god nok. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang