Annonce
Indland

Chefen kan snage i sygemeldte medarbejderes data

Oplysninger fortalt i fortrolighed til læge eller psykolog kan muligvis havne på chefens bord ved aktindsigt.

En arbejdsgiver i Aalborg har fået aktindsigt i en langtidssygemeldt medarbejders helbredsoplysninger.

Dermed har chefen fået adgang til oplysninger, som den ansatte troede, at hun havde givet i fortrolighed til sin psykolog og læge, skriver Politiken tirsdag.

Sagen handler om en 46-årig langtidssygemeldt teknisk assistent, der blev sygemeldt med stress i december 2014 og fortsat var sygemeldt i sommeren 2015.

På det tidspunkt bad det kommunale jobcenter i Aalborg om såkaldte statusattester fra læge og psykolog. Statusattesterne skal jobcentret bruge til at vurdere sygeforløbet og den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til jobbet.

Kvindens arbejdsgiver bad om aktindsigt i attesterne og fik dem i midten af august. Få dage efter blev kvinden fyret, skriver Politiken.

Det kommer som en overraskelse for både læger og faglige organisationer, at det kan lade sig gøre, men den øverste statslige myndighed på området, Ankestyrelsen, har blåstemplet kommunens aktindsigt.

Den stressramte kvinde, der ønsker at være anonym, er forbløffet over, at arbejdsgiveren kunne få helbredsoplysninger om hende.

- Jeg havde slet ikke forestillet mig, at det, jeg sagde til lægen og psykologen, gik videre til min arbejdsgiver. Jeg var sikker på, at vi var i et fortroligt rum, siger hun til Politiken.

I papirerne skriver både læge og psykolog, at kvinden har et anstrengt forhold til sin nærmeste chef. Det er også beskrevet, hvilken medicin hun får.

Kvindens tidligere arbejdsgiver vil ikke udtale sig, men oplyser, at formålet med aktindsigten var at få overblik over, hvornår kvinden kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet - ikke at se detaljerede helbredsoplysninger.

Lægeforeningen har en aftale med de kommunale jobcentre om at udfærdige statusattesterne, men det kommer bag på foreningen, at attesterne ucensureret kan gå videre til arbejdsgivere.

Kvindens fagforening, Teknisk Landsforbund, ser aktindsigten som en smutvej for arbejdsgivere til at få indblik i ansattes helbredsdata.

Sammen med LO vil forbundsformand Lone Engberg Thomsen bede Folketingets Ombudsmand om at se på sagen.

Dansk Erhverv forstår ikke overraskelsen og peger på, at arbejdsgiveren har fået indsigt i kvindens sag - ikke patientjournalen.

Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem