Danmark har taget lidt over halvdelen af lovede kvoteflygtninge

De seneste tre år har Danmark fået langt færre kvoteflygtninge end de 200 om året, som vi har sagt ja til.

Det viser tal fra Udlændingestyrelsen, som Politiken har fået.

Den tidligere socialdemokratiske regering besluttede i 2019 igen at tage kvoteflygtninge. Det havde udlændinge- og integrationsministeren under den tidligere regering, Inger Støjberg, stoppet i 2016.

Det betød, at Danmark forpligtede sig til 31 kvoteflygtninge i 2019 og sagde ja til 200 om året de efterfølgende år.

Ifølge UNHCR, som er FN's flygtningeorganisation, har Danmark sat så snævre kriterier, at det reelt ikke er muligt for organisationen at finde nok flygtninge.

Det siger Elisabeth Arnsdorf Haslund, som er regional talsperson for UNHCR i norden og de baltiske lande til Politiken.

- Med så mange flygtninge rundt om i verden, der har desperat brug for en kvoteplads, appellerer UNHCR til Danmark om at genbosætte kvoteflygtninge fra flere lande og udvide sine udvælgelseskriterier, siger hun.

Politiken skriver, at der kom 31 kvoteflygtninge i 2019 og 200 i 2020. Men der kom kun 159 på kvoten i 2021 og ingen på 2022-kvoten.

Det betyder, at der er ankommet 390 ud af 631 annoncerede.

UNHCR udleverer ikke modtagerlandenes krav. Men Danmark har de seneste tre år meldt ud, at Danmark kun vil tage flygtninge fra Rwanda.

Eva Singer, som er asylchef hos Dansk Flygtningehjælp, siger til Politiken, at hun mener, at man vælger flygtninge ud fra politiske kriterier og ikke humanitære kriterier.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) siger i et skriftligt svar til Politiken, at han er opmærksom på UNHCR's synspunkt.

Han siger samtidig, at det ikke er usædvanligt, at der kan gå noget tid med at gennemføre processen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke svaret på Politikens spørgsmål, om hvilke kriterier flygtningene præcist skal leve op til.

/ritzau/