Annonce
Indland

Danmarks første pengeseddel solgt for 170.000 kroner

Auktionshuset Bruun Rasmussen havde mandag eftermiddag en gammel 1-rigsdalerseddel under hammeren. Den blev solgt til mere end det dobbelte af vurderingen med en pris på 170.000 kroner. (Arkivfoto) Foto: Bent Midstrup/Ritzau Scanpix

En køber kunne mandag erhverve sig en 1-rigsdaler for 170.000 kroner hos auktionshuset Bruun Rasmussen.

I midten af 1700-tallet kunne man i Danmark købe 48 rugbrød for en 1-rigsdaler, der blev indført som landets første pengeseddel. Men siden er værdien af det gamle betalingsmiddel steget markant.

Det kan auktionshuset Bruun Rasmussen konstatere, efter at det mandag har solgt en 1-rigsdalerseddel for hele 170.000 kroner på en møntauktion.

- Ud over at være exceptionelt sjælden, så er sedlen også af stor pengehistorisk betydning, siger Michael Fornitz, der er chefnumismatiker hos Bruun Rasmussen, og som derfor beskæftiger sig med den videnskabelige lære om mønter.

- Det er de danske pengesedlers dåbsattest, vi har at gøre med her, uddyber han.

Prisen overraskede formentlig auktionarius, eftersom sedlen forud for auktionen var blevet vurderet til at have en værdi på mellem 60.000 og 80.000 kroner.

Det bliver ikke oplyst, hvem der har købt den gamle pengeseddel.

Engang var det udelukkende sølv og guld, der blev anset som penge i Danmark, men i 1713 valgte kong Frederik IV for første gang at udstede papirpenge.

Det skete som et resultat af Den Store Nordiske Krig, der endte med at blive en dyr affære for både Danmark og Norge, og som derfor efterfølgende krævede et behov for ekstraordinære midler.

Under krigen havde mange sølvmønter forladt landet, da Danmark var nødt til at betale for dyre udenlandske lejetropper, og da det i sig selv var dyrt at udvinde nyt sølv, var udstedelsen af papirpenge en oplagt mulighed.

Ifølge Bruun Rasmussen er denne eksakte pengeseddel en af de første af sin slags.

I 1873 skiftede man møntfoden rigsdaler ud med den nuværende danske krone.

  • BRUUN RASMUSSEN AUKTIONSHUS HAVNEN
    Auktionshuset Bruun Rasmussen havde mandag eftermiddag en gammel 1-rigsdalerseddel under hammeren. Den blev solgt til mere end det dobbelte af vurderingen med en pris på 170.000 kroner. (Arkivfoto) Foto: Bent Midstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet