Andreas Mogensen bliver fritaget vanlige pligter for i stedet at fokusere på videnskabelige eksperimenter.
2. september bliver Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, skudt op i rummet sammen med to andre til Den Internationale Rumstation, ISS.
På missionen skal han udføre en lang række test og eksperimenter, blandt andet om vægtløshedens påvirkning af menneskekroppen.
Faktisk får den 38-årige astronaut så travlt, at han fritages for de vanlige "huslige" pligter på rumstationen for at kunne hellige sig sine videnskabelige opgaver.
- Jeg får et meget stramt program, så det er bare om at få tid til alle de eksperimenter og forsøg, jeg skal deltage i, blandt andet fysiologiske, siger han.
Det skyldes, at rummedicinere er meget interesserede i at forstå, hvad der sker med astronauters kroppe i vægtløs tilstand.
- Vi ved, at man mister muskelmasse og knoglemasse, og at vores immunforsvar bliver svækket. Men vi har brug for at forstå det, så vi kan modarbejde det i fremtiden, hvis vi skal længere ud i rummet, siger Andreas Mogensen.
Den viden kan også hjælpe patienter på Jorden - for at være vægtløs svarer meget til at ligge i en hospitalsseng i uger eller måneder.
Danskeren har fået taget muskelbiopsier og skannet hjernen inden missionen, så man kan sammenligne efter hjemkomsten.
Han skal også teste et nyt realtids-kommunikationsudstyr, der gør arbejdet på ISS mere effektivt - og afprøve en såkaldt skinsuit, en dragt, der støtter astronautens ryg.
- Vi vokser i højden i vægtløs tilstand, fordi vores rygsøjle slapper af. Nogle astronauter vokser på seks måneder helt op mod 6-7 centimeter. Det kan give rygsmerter og problemer ved landingen, siger Andreas Mogensen.
Efter planen skal han også sende to danske småsatellitter i kredsløb fra rumstationen, den ene bygget af studerende fra Aalborg Universitet.
Missionen er døbt "Iriss" og drejer sig også om at udskifte et brugt rumfartøj med et nyt. I alt skal Andreas Mogensen være i rummet i 10 dage.