Dansk brigade er for presset til at stille op for Nato

Den danske 1. brigade måtte sidste år melde pas til at stille 700 mand til Natos beredskab. Det skriver Berlingske søndag.

Anmodningen om at fritage bataljonen fra Nato-tjansen i to år kom fra brigadegeneral Henrik Lyhne. Han mente, at hans soldater var i fare for at blive slidt op og havde brug for et pusterum.

Hærkommandoen, der er den øverste ledelse af Hæren, gav brigadegeneralen ret i hans vurdering.

Den danske hær består af to brigader, der har enheder spredt på kaserner over hele landet.

1. brigade består af 3000 mand. Dens ene kampvognseskadron er i Afghanistan. Den anden er ved at gøre klar til udsendelse. Andre soldater i brigaden står vagt ved grænsen til Tyskland og ved synagogen i Krystalgade i København.

Også brigadegeneralen i 2. brigade, Gunner Arpe Nielsen, genkender et billede af travle soldater.

Begge generaler forklarer, at de mange opgaver går ud over soldaternes træning.

I 2. brigade har man taget tid fra øvelser på brigadeniveau - hærens øverste troppeniveau - til at træne mere basale færdigheder.

- Vi er hele tiden nødt til at prioritere de opgaver, som vi pålægger brigadens soldater. I nogle tilfælde betyder dette, at vi tager elementer ud af kalenderen, så tiden, vi har til rådighed, kan anvendes bedre, siger Gunner Arpe Nielsen til Berlingske.

- Og det betyder så også, at nogle træningsforløb må vige for andre.

Lektor ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen kalder situationen i Hæren for en "personelkrise" over for Berlingske.

- Det er ikke hverdagskost, at en brigadegeneral siger, at vi ikke kan løse disse opgaver med de ressourcer, vi har.

- I yderste instans vil det betyde, at man må gå til departementet i Forsvarsministeriet og sige, at man har lovet noget, som man ikke kan holde, siger han til avisen.

Peter Viggo Jakobsen forklarer yderligere til Ritzau, at Forsvaret er i en omstillingsfase, hvor der er oprettet en ny treårig masteruddannelse, og Forsvaret er begyndt at rekruttere akademikere med en civil bachelor.

- Vi aner ikke, hvor gode vi er til at fastholde de her mennesker. Derfor står man i sådan et vadested, hvor man omstiller fra en type forsvar til et andet.

- Det er det, som skaber en masse usikkerhed. Det betyder, i hvert fald i perioden frem til 2024, at Forsvaret, som det er nu, er helt vildt presset på personelsiden, siger han.