Annonce
Indland

Dansk Hitman skal vokse videre i Canada

Den danske virksomhed bag spilsuccesen Hitman udvider. Men det bliver i Canada og ikke herhjemme.

Folkene bag den danske computerspils-succes Hitman flytter nu udviklingen af det populære spil til et spritnyt studie i den canadiske by Montreal.

Det er nødvendigt for at leve op til kvalitetskravene, mener IO Interactive, der står bag spil-føljetonen med den hårdkogte lejemorder Agent 47 i hovedrollen.

Som situationen er i dag, er der ikke nok kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Allerede i dag rekrutterer virksomheden hver anden medarbejder fra udlandet.

- Kvalitetskravene bliver højere og højere, så for at være sikre på, at vi kan levere en høj kvalitet til forbrugerne, kræver det simpelthen, at vi er endnu flere, der arbejder på Hitman, siger direktør i IO Interactive, Niels Jørgensen.

Han lægger vægt på, at selskabet - der er japansk ejet - stadig har hovedsæde i Danmark, og at det kun er tre stillinger, der flyttes til Canada.

- Vi flytter ikke produktionen af Hitman, vi udvider den, siger Niels Jørgensen.

Ikke desto mindre er det en bet for den højt besungne danske spilindustri, at det absolutte flagskib nu har valgt at lægge videreudviklingen af Hitman uden for Danmarks grænser, mener direktør Klaus Hansen fra Producentforeningen.

- Jeg så helst, at alle aktiviteter blev i Danmark, siger Klaus Hansen.

Han er dog ikke overrasket over, at IO Interactive søger udenlands, eller at det lige præcis er Canada, det geografiske valg er faldet på.

- Canada tilbyder nogle betingelser i form af investeringsfonde, som er meget, meget attraktive for den danske spilbranche, fordi man får en kontant bonus for at flytte sine virksomhedsaktiviteter dertil, siger direktør Klaus Hansen fra Producentforeningen.

Selv om IO Interactives danske afdeling bevares, er han betænkelig ved udviklingen.

- Jeg frygter, at andre virksomheder vil kigge på Canada og de muligheder, der er der, som ikke er i Danmark, og derfor træffer samme beslutning, siger Klaus Hansen.

Computerspilbranchen er flere gange blevet nævnt som et af de vækstområder, hvor Danmark skal profilere sig i fremtiden. Alligevel kniber det med den politiske vilje til at afsætte økonomiske midler dertil, konstaterer Klaus Hansen.

- Vi har et regeringsoplæg, hvor computerspil, og kulturerhverv generelt, er totalt fraværende.

- Jo mindre der sker i Danmark på det her område, jo mere er det et spørgsmål om tid, før der går hul på boblen, og flere vælger at flytte til Canada, siger han.

/ritzau/

Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem