Annonce
Indland

Dansk rumprojekt kaster lys over gådefulde glimt på himlen

Lysglimtene er blandt forskere kendt som jordiske gammaglimt - også kaldet TGF. De består af kortvarige udbrud af gammastråling, og de er så kortvarige, at man ikke kan se dem med det blotte øje. Billedet viser lyn og torden i Vang på Bornholm under Folkemødet 2019, lørdag den 15. juni 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det danske forskningsprojekt Asim har efter to år fundet forklaring på særligt tordenfænomen.

De er så kortvarige, at de ikke kan ses med det blotte øje. Og indtil nu har forklaringen på de energirige glimt, som opstår i tordenvejr, beroet på mystik blandt forskere.

Nu har et dansk forskningsprojekt imidlertid fundet en forklaring på, hvordan de opstår.

Det skriver Videnskab.dk.

- Fænomenet blev første gang opdaget i 1994, og siden da har det været et mysterium, hvor disse energirige glimt kommer fra.

- Nu peger vores målinger på, at de stammer fra spidsen af lynet, siger Torsten Neubert, leder af det danske rumobservatorie, Asim, som står bag den nye opdagelse, til Videnskab.dk.

De mystiske glimt er blandt forskere kendt som jordiske gammaglimt - også kendt som TGF. De består af kortvarige udbrud af gammastråling, som er en meget energirig form for stråling.

De jordiske gammaglimt adskiller sig fra en anden slags gammaglimt - kaldet GRD - som er korte glimt, der kommer fra rummet.

Lysglimtene derimod opstår i Jordens egen atmosfære i forbindelse med tordenvejr. Her kommer de frem over skyerne.

De er meget kortvarige. Faktisk tager det flere hundrede gange kortere tid end et sekund, skriver Videnskab.dk.

Alligevel er det så voldsomt, at når det sker, opstår der energier på 20 millioner elektronvolt.

- Det er en voldsom høj energi. Hvis du går til tandlægen og får taget et røntgenbillede er energien fra røntgenstrålingen måske 1000 gange svagere end det, siger Torsten Neubert til Videnskab.dk.

Hidtil har det været en gåde for videnskaben, hvordan og hvorfor de voldsomme udbrud opstår.

Et af de centrale spørgsmål har blandt andet været, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre, at der opstår så voldsomme energiudladninger i vores atmosfære.

Det nye studie peger blandt andet på, at det kan lade sig gøre, når et lyn zigzagger sig fremad medmindre skridt.

Forskerne mener, at der imellem hvert skridt opbygger sig et meget højt elektrisk felt i spidsen af lynet. Og dermed opstår gammastrålingen.

Dette får den amerikanske professor Joseph R. Dwyer, som forsker i jordiske gammaglimt, til at kalde den nye opdagelse "meget vigtig".

- Tordenstorme er forunderlige. Deres evne til at skabe sådanne store glimt af gammastråling er ekstraordinær.

- Dette giver os helt ny indsigt i det underlige og gådefulde fænomen, siger professoren til Videnskab.dk.

Det danske rumobservatorie, Asim, som står bag den nye opdagelse, er placeret uden på Den Internationale Rumstation, ISS.

Projektet startede for to år siden, blandt andet på initiativ fra astronaut Andreas Mogensen.

Fra sin position i rummet er det rumobservatoriets opgave at undersøge en række fænomener, som opstår i forbindelse med tordenvejr.

Det er det største og dyreste danske rumprojekt til dato.

Den storstilede danske rumprojekt Asim har kastet lys over et mystisk og voldsomt fænomen, som opstår i forbindelse med tordenvejr. Forsiden af det amerikanske tidsskrift Science med de mystiske gammaglimt (TGF). Foto: Science/ Birkeland Centre for Space Science Foto: Science/ Birkeland Centre for Space Science/Free
  • Lyn og torden
    Lysglimtene er blandt forskere kendt som jordiske gammaglimt - også kaldet TGF. De består af kortvarige udbrud af gammastråling, og de er så kortvarige, at man ikke kan se dem med det blotte øje. Billedet viser lyn og torden i Vang på Bornholm under Folkemødet 2019, lørdag den 15. juni 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Forsiden af Science, med de mystiske gammaglimt (TGF)
    Den storstilede danske rumprojekt Asim har kastet lys over et mystisk og voldsomt fænomen, som opstår i forbindelse med tordenvejr. Forsiden af det amerikanske tidsskrift Science med de mystiske gammaglimt (TGF). Foto: Science/ Birkeland Centre for Space Science Foto: Science/ Birkeland Centre for Space Science/Free
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing