Annonce
Indland

Dansk topmodel: Jeg blev fyret fordi jeg var for tyk

Den danske model Ulrikke Høyer blev bedt om at faste i 24 timer før et show. Men til sidst blev hun fravalgt.

Den blonde, danske topmodel Ulrikke Høyer blev få dage før et modeshow for modegiganten Louis Vuitton fyret og sendt hjem.

Det skriver Ulrikke Høyer selv på Facebook. Ifølge hende var forklaringen på fyringen, at hun var "for stor". Tre timer senere sad hun på et fly på vej hjem.

Ulrikke Høyer fortæller, at hun blev fløjet til Tokyo i Japan i forbindelse med den endelige tilpasning af tøjet, som hun skulle være iført på catwalken på Miho Museum i Kyoto 14. maj.

Men her fik hun angiveligt at vide, at hun var for tyk til at være med i showet.

- Jeg var spændt på at skulle til Japan og glad for at vide, at selv om jeg ikke var i min tyndeste modeshow-form, ville Louis Vuitton stadig have mig med i deres show, skriver Ulrikke Høyer.

- Inden arbejdede jeg meget hårdt for at få mine mål ned på det "korrekte", skriver hun.

Modellen skriver, at da hun ankom til Japan, spiste hun minimalt for at være tynd nok.

Men chefen for castingen var ikke tilfreds og påpegede, at Ulrikke Høyer havde en "oppustet mave" og "et oppustet ansigt".

Hun skriver, at hun blev opfordret til at sulte sig og nøjes med at drikke vand de næste 24 timer.

- Samme aften havde Louis Vuitton arrangeret en dejlig middag og karaoke for alle modellerne. Jeg blev hjemme, fordi jeg ikke ville sidde og spise foran den kvinde, som lige havde sagt, at jeg ikke skulle spise, skriver Ulrikke Høyer.

Ulrikke Høyer påpeger i sit facebookopslag, at hun ikke går offentligt ud med historien, fordi hun er sur over at have mistet jobbet.

Hun vil derimod sætte fokus på de krav, der stilles til modellerne om at være tynde som sugerør.

- Jeg kan ikke acceptere det "normale" i sådanne menneskers opførsel. De finder nydelse i at have magten over unge piger og vil gå til det yderste for at tvinge dig til at få en spiseforstyrrelse, skriver hun.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Louis Vuitton, men modehuset har ingen kommentarer.

Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet