Annonce
Indland

Danske børns trivsel og vilkår er dårligst i Norden

Det står skidt til med danske børns trivsel og vilkår.

Det viser en ny rapport fra Unicefs børneforskningscenter, hvor Danmark blot får en samlet 11.-plads blandt undersøgelsens 29 industrialiserede lande.

Dermed ligger Danmark et godt stykke bag Finland, Island, Norge og Sverige, som alle er blandt de fem bedste.

I rapporten "Report Card 11 - Child well-being in rich countries. A comparative overview" vurderes landene ud fra fem dimensioner, hvor særligt sundhedsområdet forårsager den ringe danske placering.

Eksempelvis har Danmark en af de laveste andele af børn i alderen 0-23 måneder, der er vaccineret.

- Vores vaccinationsprocent ligger helt nede under 90, og det er ret alvorligt. Vi skal gerne op og ligge over 95 procent, siger Unicef Danmarks børne- og ungechef Anne-Mette Friis til Ritzau.

- På europæisk plan var der i 2011 cirka 30.000 udbrud af mæslinger, og det medførte otte dødsfald, så man skal altså huske på, at mæslinger er en meget alvorlig sygdom, siger hun.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har en målsætning om, at 95 procent af alle børn vaccineres mod mæslinger, difteri, kighoste, stivkrampe og polio, men sådan ser det altså langt fra ud i Danmark.

En af årsagerne til den lave vaccinationsdækning er ifølge rapporten, at der for flere år siden blev fremlagt forskning, der viste, at visse vacciner øgede risikoen for autisme.

Og selv om forskningen har vist sig ikke at holde stik, kan det meget vel stadig påvirke forældres beslutning om at undlade at få deres barn vaccineret.

- Det er vigtigt, at alle bliver oplyst om og forstår, hvorfor det er vigtigt, at vores børn bliver vaccineret mod sygdomme som mæslinger og røde hunde, siger speciallæge i almen medicin Mads Aage Toft Kristensen, som har forsket i vacciner.

- Ikke kun for børnenes skyld, som dermed undgår alvorlige sygdomme, der kan give varige mén, men også for omgivelserne. For eksempel kan det give fosterskader, hvis en gravid får røde hunde, siger han.

Andre parametre, der trækker Danmark ned i rapporten, er, at meget få danske børn motionerer mere end en time om dagen sammenlignet med de andre lande (her har Danmark en 28.-plads ud af 29).

Også et stort alkoholforbrug blandt unge trækker Danmark i den forkerte retning.

Til gengæld er det kun tre procent af Danmarks 15-19-årige, som ikke er under en form for uddannelse eller i arbejde/praktik.

/ritzau/

Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem