Reformen vil bringe dagpengene til de arbejdsløse på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med.
Sådan lød et af argumenterne fra borgerlig side, da den daværende regering med støtte fra Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre vedtog dagpengereformen i 2010.
Men det holder ikke, slår a-kassernes brancheorganisation, AK Samvirke, fast over for Politiken torsdag. Den har i en ny rapport sammenlignet de nordiske dagpengesystemer.
- Når det er fire gange så svært at optjene ny dagpengeret som i Sverige, så kan man jo ikke sige, at dagpengeperioden er lige meget værd.
- Den mængde arbejde, du som minimum skal levere, er meget større nu i Danmark end i de andre lande, siger direktør i AK Samvirke Verner Sand Kirk til Politiken.
Reformen betyder, at dagpengeperioden er forkortet fra fire til to år. Samtidig er genoptjeningskravet steget fra 962 til 1924 timer, så man fremover skal arbejde et helt år for igen at få ret til to års dagpenge.
- Før stramningerne var vi måske en lille smule bedre end de andre, men nu skriger det til himlen, hvor meget der er strammet, når vi sammenligner med de nordiske lande, siger Verner Sand Kirk.
Fagbevægelsen er klar til at tage kampen op ved forhandlingsbordet. En tilbagerulning af det fordoblede genoptjeningskrav står allerede på listen over de kommende forhandlingsemner.
- Vi vil påpege over for regeringen, at det absolut er et problem, som gør, at det danske arbejdsmarked risikerer at blive mindre fleksibelt, siger LO-sekretær og medlem af LO's ledelse Ejner K. Holst til Politiken.
Hidtil har et halvt års arbejde udløst fire års dagpengeret, og et års arbejde således i alt otte års dagpenge. Fremover kan et helt års arbejde kun udløse to års dagpengeret. Altså en fjerdedel af de hidtidige regler.
Ifølge rapporten fra AK Samvirke vil det samme arbejdsomfang i Sverige og Finland give cirka tre gange så lang dagpengeret som i Danmark.
/ritzau/