740.000 danskere får flere end seks forskellige slags medicin. For de fleste er medicineringen ikke optimal.
Danske kroniske patienter kan med sindsro tage deres medicin. Sådan burde det være, men sådan er det desværre ikke.
740.000 danske patienter får mere end seks forskellige præparater, og da præparaterne ofte er ordineret af både den praktiserende læge, speciallæger og sygehuslæger, er der ofte ingen, der har overblik over patientens samlede medicinforbrug.
Undersøgelser viser således, at mellem 80 og 100 procent af de kronisk syge patienter, som anvender meget medicin, får helbredsproblemer på grund af uhensigtsmæssig medicinering i form af for eksempel unødige bivirkninger, længere sygdomsforløb eller genindlæggelser.
Forskere på Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet, har gennem de seneste ret år udviklet en samarbejdsmodel for medicingennemgang og medicinafstemning, som inddrager patienter, farmaceuter og læger i en tværfaglig dialog.
Modellen, som hedder medisam, bliver præsenteret på et debatmøde i dag på Det Farmaceutiske Fakultet.
- Vi er nødt at have et bedre samarbejde om medicineringen mellem sygehussektoren og praksissektoren for at sikre et fornuftigt patientforløb, siger Ellen West Sørensen.
Hun er lektor ved Institut for Farmakologi og Farmakoterapi på Københavns Universitet.
- I dag er der et problem med at overføre informationer fra den ene til den anden.
- Det kan man rette op på ved for eksempel en gang om året at lave et obligatorisk medicintjek i samarbejde mellem en læge og en farmaceut, siger Ellen West Sørensen.
Selv om et obligatorisk medicintjek for alle patienter, der får flere end seks præparater vil kræve mange ressourcer, er Ellen West Sørensen overbevist om, at det bliver mere end opvejet af de besparelser, som en bedre medicinering vil medføre.
- Medicingennemgange giver sundhedsøkonomiske gevinster i form af nedsat indlæggelsestid og kortere sygdomsforløb, siger Ellen West Sørensen.
/ritzau/