Annonce
Indland

Danske skoleelever får øget støtten i Sydslesvig

De danske skoleelever i Sydslesvig får nu atter det samme tilskud som eleverne på de offentlige tyske skoler. Det oplyser Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), efter at der er vedtaget et nyt delstatsbudget i Slesvig-Holsten.

- Vi har forud for landdagsvalget lovet vores vælgere, at vi ville gøre alt for at stoppe den destruktive mindretalspolitik, som den konservativ-liberale forgængerregering indledte i 2010, siger SSW's landsformand og landdagsmedlem Flemming Meyer i en pressemeddelelse.

Han er både lettet og glad for at kunne sige, at partiet har leveret, hvad det har lovet.

De tidligere regeringspartier vedtog i 2010 at skære i tilskuddet til de danske skoleelever i Sydslesvig.

Det førte blandt andet til en demonstration med mere end 10.000 deltagere og beskyldninger fra dansk side om, at det var et brud med ånden i København-Bonn-erklæringen fra 1955.

På baggrund af sagen gik SSW til valg med det mål at få en ny regering i delstaten - og eventuelt selv være med i den. Dette skete efter valget i maj sidste år.

Det vigtigste krav for SSW var ligestillingen mellem de danske skoler og de offentlige tyske.

- Delstatsregeringens budget for 2013 markerer ikke blot en ny tilskudspolitik over for de danske skolebørn i Sydslesvig, men er også udtryk for en generel ny mindretalspolitisk kurs i Slesvig-Holsten, siger SSW's gruppeformand Lars Harms.

Således vil også det danske mindretals kulturorganisation, Sydslesvigsk Forening, igen modtage samme tilskud som før nedskæringer fra den tidligere regering.

Det samme gælder flere andre organisationer inden for både det danske og det frisiske mindretal samt sinti og roma.

2013-budgettet indeholder også støtte til flere vuggestuepladser samt bevarelse af 300 lærerstillinger, som ellers var sløjfet.

/ritzau/

Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem