Annonce
Indland

Danske sygehuse har sikret sig coronamedicin sommeren over

Danmark er ifølge Lægemiddelstyrelsen dækket ind sommeren over med forsyninger af lægemidlet Remdesivir. (Arkivfoto). Foto: Amr Abdallah Dalsh/Reuters

Forsyninger af lægemidlet Remdesivir rækker med det nuværende smittetryk sommeren over, vurderer direktør.

Danmark har sikret sig en vis mængde af lægemidlet Remdesivir, der har vist sig effektiv i behandlingen af coronavirus.

Det siger Flemming Sonne, der er direktør i Amgros, som står for indkøb af lægemidler til landets sygehuse.

- På nuværende tidspunkt har vi indgået en aftale med Gilead (producenten af Remdesivir, red.) om, at de leverer en vis mængde Remdesivir til behandling af patienter i Danmark.

- Med det smittetryk, vi har lige nu, er det vores vurdering, at Danmark er dækket godt ind i en periode, siger han uden at konkretisere det nærmere.

USA har ellers været hurtigt ude, og ifølge det britiske medie The Guardian har landet opkøbt tre måneders produktion af Remdesivir.

Remdesivir er den første type medicin, der af det europæiske lægemiddelagentur er indstillet til godkendelse som behandling mod corona.

Det er EU-Kommissionen, der skal give den endelige godkendelse, så Remdesivir kan markedsføres som kur mod virusset.

Forskningsresultater har vist, at patienter med svær Covid-19, der blev behandlet med Remdesivir, kom sig efter 11 dage sammenlignet med 15 dages restitution for patienter, der ikke fik midlet.

Når først den endelige godkendelse af lægemidlet hos EU-Kommissionen er i hus, vil der ifølge Flemming Sonne blive skruet op for produktionen.

Det vil sikre, at også Danmark kan købe lægemidlet, når det, der allerede er på hylderne ude på sygehusene, er brugt op.

- Det er alene Gilead, der står for udviklingen og produktionen af Remdesivir. Der er ingen tvivl om, at de gør, hvad de kan for at få produktionen skruet op, så de kan levere til hele verden og dermed også Danmark.

- Så snart midlet bliver godkendt og gjort tilgængelig, så vil vi gøre, hvad vi kan for at lukke en aftale med Gilead, siger Flemming Sonne.

Den amerikanske medicinalkoncern har tidligere oplyst, at den samlede pris for en behandling med Remdesivir vil beløbe sig til omkring 15.500 kroner per patient.

Ifølge Thomas Senderovitz, der er direktør i Lægemiddelstyrelsen, rækker de nuværende forsyninger af lægemidlet "sommeren over".

- Men hvis vi pludselig får mange flere syge, end vi har nu, kan vi godt komme i bekneb, når vi når efteråret, siger han.

Det kom bag på direktøren, at USA har opkøbt tre måneders produktion af Remdesivir.

- Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig. Jeg synes ikke, det er hensigtsmæssigt, og det rejser nogle spørgsmål om, hvordan vi skal agere fremadrettet i forhold til det firma (Gilead, red.).

Thomas Senderovitz siger, at han vil drøfte sagen med kolleger fra de europæiske pendanter til Lægemiddelstyrelsen.

  • FILE PHOTO: The coronavirus disease (COVID-19) outbreak in Cairo
    Danmark er ifølge Lægemiddelstyrelsen dækket ind sommeren over med forsyninger af lægemidlet Remdesivir. (Arkivfoto). Foto: Amr Abdallah Dalsh/Reuters
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang