Annonce
Indland

Danskere løber med priser på stor filmfestival i USA

Filmfestivalen Sundance Film Festival afholdes i Utah, USA. Her ses den i 2020. (Arkivfoto) Foto: Arthur Mola/Ritzau Scanpix

"The Territory" med dansk producer og dansk instruktør bag "A House Made of Splinters" hædres på Sundance.

Flere film med dansk islæt har fredag aften vundet priser på USA's største uafhængige filmfestival, Sundance Film Festival.

Dokumentarfilmen "The Territory" med danske Sigrid Dyekjær som producent vandt publikumsprisen "World Cinema Documentary Audience Award". Også særprisen "Special Jury Award for Documentary Craft" kom i hus.

Det oplyser produktionsselskabet Real Lava i en pressemeddelelse.

"The Territory" skildrer kampen, der kæmpes af et indfødt folkefærd i regnskoven Amazonas i Brasilien mod skovrydninger og brande.

Festivalen er et vigtigt springbræt for europæiske film, hvis de skal have en mulighed for at komme ind på markedet i USA.

Ifølge Sigrid Dyekjær har "The Territory" nu fået det "bedst mulige skudsmål", inden den nu fortsætter ud i verden.

- Vi har store planer med filmens videre liv, for nu starter filmens internationale liv på de store festivaler, og samtidig søsætter vi nu en omfattende "impact" kampagne, som skal få verden til at vende sig imod de uhyrligheder, som finder sted i Amazonas, siger hun i meddelelsen.

Filmen ventes at få dansk biografpremiere i foråret. Senere skal den ud internationalt, inden den kommer på streamingtjenesten Disney Plus.

Også den danske instruktør Simon Lereng Wilmont blev fredag aften hædret på Sundance, da han vandt instruktørprisen.

Den fik han for dokumentarfilmen "A House Made of Splinters", oplyser selskabet bag, Final Cut for Real, i en pressemeddelelse.

Filmen fortæller om forladte og svigtede børn, der bor på et børnehjem i nærheden af frontlinjen i det østlige Ukraine.

De passionerede medarbejdere gør, hvad de kan, for at børnene har det godt midt i krig og deres svære situation. Men som det ofte sker, rammer krig børn hårdt.

Sidste år var der også dansk islæt på festivalen. Det var Jonas Poher Rasmussens "Flugt" og Camilla Nielsons "President". Begge film fik priser ved festivalen.

Også i 2019, 2018 og 2017 var der dansk repræsentation ved festivalen.

  • Film-Sundance Film Festival
    Filmfestivalen Sundance Film Festival afholdes i Utah, USA. Her ses den i 2020. (Arkivfoto) Foto: Arthur Mola/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet