Danskere vækker liv i gåden om de første amerikanere

Da den danske arkæolog Peter W. Lund i 1840 gravede i hulen Lagio Santa i Brasilien, fandt han kranier og knoglerester fra mennesker, der levede for over 10.000 år siden.

Nu har et forskerhold ledet af en nulevende dansk videnskabsmand, evolutionsbiologen Eske Willerslev, opdaget dna-spor fra mennesker fra Stillehavsøer på indersiden af de oldgamle kranier.

Det skriver Videnskab.dk.

Opdagelsen tyder på, at menneskene, der levede i den brasilianske hule, havde en anden oprindelse end andre oldtidsmennesker på det amerikanske kontinent.

- Fundet forvirrer os og åbner op for en række nye spørgsmål om, hvordan og hvornår de første mennesker kom til Amerika, siger Victor Moreno Mayar til Videnskab.dk.

Han er postdoc på Center for Geogenetics ved Københavns Universitet og sammen med Eske Willerslev en af hovedkræfterne bag de nye dna-analyser, som netop er publiceret i det meget anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.

Forskerne har analyseret dna i knoglerester fra i alt 15 oldtidsmennesker, der levede på forskellige tidspunkter rundt omkring på det amerikanske kontinent.

De har mange genetiske ligheder, og det får forskerne til at udlede, at det ikke tog mere end et par tusinde år for de første mennesker at sprede sig over den sydlige del af kontinentet, efter at de havde krydset Nordamerika.

Men Peter W. Lunds gamle fund i Brasilien skiller sig ud. En til to procent af dna'et fra Lagoa Santa-kranierne stammer fra folk, der levede på øer i en del af Stillehavet kaldet Australasien, hvor Australien og Ny Guinea befinder sig i dag, viser forskernes analyser.

Ingen af de øvrige 14 oldtidsmennesker bærer dna fra Australasien. Og det er "virkelig mærkeligt", som Victor Moreno Mayor udtrykker det.

For det antyder, at folk fra Australasien rejste til Brasilien uafhængigt af de andre oldtidsmennesker, der kom fra Sibirien over Beringsstrædet.

Gåden om, hvordan de første mennesker spredte sig på det amerikanske kontinent, er altså ikke løst.

- Som ethvert godt studie åbner det også op for nye spørgsmål. Det er ikke usandsynligt, at der fremover kommer nye store overraskelser fra Willerslevs hold, siger Mikkel Heide Schierup, der er professor på Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet.

Mikkel Heide Schierup har ikke selv været en del af studiet. Men han kalder forskerholdets fund for "rimelig overraskende".

- Nu er der bedre bevis for, at mennesker er kommet ret tidligt ind i Amerikaerne og allerede tidligt er blevet splittet op i to populationer.

- Nogle er blevet i det allernordligste Amerika, mens andre ret hurtigt har spredt sig ud over resten af Amerika, konstaterer Mikkel Heide Schierup over for Ritzau.