Hvilken genetisk profil havde de tidlige indbyggere i Danmark, ur-danskerne? Og hvor kom de fra, og hvilke sygdomme sloges de med?
En lang række spørgsmål af denne art skal nu undersøges af et hold genforskere fra Grundforskningscenter for Geogenetik ved Københavns Universitet i samarbejde med Nationalmuseet.
Genforskerne er specialister i at udvinde og analysere dna fra meget gammelt materiale, og noget af det, man ønsker at kigge nærmere på, er 7000 år gamle menneskeknogler fra jæger-samler-perioden.
Knoglerne ligger blandt andet på Nationalmuseet. Projektet - "The Genomic History of Denmark" - har netop fået en bevilling på 36 millioner kr. fra Københavns Universitet, skriver Politiken.
- Ambitionen er at blive det første land i verden, som har genetiske profiler af sine indbyggere lige fra i dag og helt tilbage til de ældste forfædre, der har efterladt sig analyserbart humant materiale, siger professor Eske Willerslev, leder af Grundforskningscenter for Geogenetik, til Politiken.
Tanken er at kortlægge hele genomet hos i alt 100 fortidige danskere. Fra jæger-samler-perioden over bronzealderen, jernalderen, vikingetiden/tidlig middelalder til den begyndende industrialisering.
Den nutidige del af dette danmarkshistoriens dna-kort skal bestå af 1000 hele genomer udarbejdet på basis af anonymiserede blodprøver.
- Når vi har analyseret hele materialet - nyt og gammelt - vil vi blandt andet kunne se, hvornår forskellige sygdomme må antages at være kommet til Danmark. Og om store epidemier, heriblandt pesten, måske var med til at udløse den unikke og genetisk betingede "ekstramodstandskraft" mod blandt andet hiv-infektioner, man i dag finder hos mange nordeuropæere, siger Eske Willerslev til Politiken.
/ritzau/