Planternes udbredelse på landjorden for millioner af år siden iltede atmosfæren så meget, at naturen kunne udvikle komplekse livsformer.
Jordens atmosfære blev først for alvor fyldt med ilt, da planter med lange rødder og stive stilke bredte sig på landjorden.
De såkaldte karplanter gav atmosfæren kunstigt åndedræt, så dets iltindhold med ét sprang fra en koncentration, der var mange gange lavere end i dag, og op til det nuværende niveau.
Det konkluderer to forskere fra Syddansk Universitet, skriver videnskab.dk
Forskerne har kortlagt atmosfærens iltindhold gennem tiderne ved hjælp af prøver fra gammel havbund, der går 1700 millioner år tilbage i tiden.
Opdagelsen er netop blevet offentliggjort i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift PNAS og bliver helt ekstraordinært også omtalt i tidsskrifterne Science og Nature de kommende dage.
- Iltniveauet i atmosfæren steg voldsomt, da karplanter spredte sig på landjorden. Karplanternes lange rødder, stive stilke og brede blade satte skub i det langsigtede kulstofkredsløb, der regulerer iltindholdet i havet og atmosfæren, siger Tais W. Dahl, Nordisk Center for Jordens Udvikling på Syddansk Universitet, der har ledet studiet.
Han fortæller, at målet med forskningsprojektet var at undersøge koblingen mellem atmosfærens iltindhold og dyrenes udvikling gennem tiden, og om det er ændringer i atmosfærens iltindhold, der har styret livets udvikling i havene og på landjorden, skriver videnskab.dk.
- Vi kan konstatere, at landplanternes udbredelse på landjorden er en milepæl i livets historie. Vi kan takke planterne for, at vi er her i dag, siger Tais W. Dahl, der har gennemført studiet sammen med sin kollega Emma Hammarlund.
De to forskere fortolker deres resultater som, at de første dyr på Jorden var så små, at de kunne klare sig med betydeligt mindre ilt end os. Større dyr udviklede sig først, da karplanterne bredte sig på Jorden og atmosfærens iltindhold steg til det nuværende niveau.
/ritzau/