Annonce
Indland

Den første Utøya-film styrer uden om Anders Breivik

Erik Poppes nye spillefilm, "Utøya 22. juli", er den første af en række filmprojekter om terrorangrebet, der ramte Norge i 2011. Filmen dramatiserer hverken mere eller mindre. Den forsøger at gengive så sandfærdigt og troværdigt som muligt, hvordan det var at være på øen. Foto: Reuters/Axel Schmidt

Det er nødvendigt at mindes Utøya, mener instruktør, som står bag spillefilm om terrorangrebet i Norge i 2011.

Erik Poppe nævner nødigt hans navn og kalder ham blot "gerningsmanden".

Manden bag to terrorangreb i Oslo og på den norske ø Utøya i 2011, Anders Behring Breivik, spiller nemlig ingen rolle i Poppes nye film. Det er ofrene, der er i fokus.

For historien om, hvordan det var at være på øen den dag, hvor 69 personer mistede livet i løbet af 72 grufulde minutter, har indtil nu manglet, mener manden, som har instrueret filmen "Utøya 22. juli".

Den har premiere i danske biografer 3. maj.

Breivik er i den norske film reduceret til en silhuet. For alt for meget af det, der har været sagt og skrevet i kølvandet på angrebet, har handlet om ham, mener instruktøren.

- Den store opmærksomhed om hans såkaldte manifest, hans dom, hans vilkår i fængslet og efterfølgende navneændring har trukket fokus væk fra ofrene og de umulige valg, de blev stillet over for, siger Erik Poppe til Ritzau.

I ugerne efter 22. juli var mange nordmænd på gaderne for at vise sympati med ofrene. Aldrig har nationen stået mere samlet i sin modstand mod højreekstremisme, mener Erik Poppe.

Alligevel ser han i dag eksempler på, at højreekstremismen er i fremgang i Europa. Derfor er der behov for at vende tilbage til de dage i 2011. Det skal gøre os klogere og få os til at genfinde nogle af de følelser, der bragte folk på gaderne dengang, lyder det fra den erfarne filmskaber.

- Nogle vil mene, at det er for tidligt. Nogle mener det modsatte. Men det er helt åbenbart, at denne historie må genopfriskes. Vi må genopfriske vores kollektive erindring, siger han.

Filmen havde nær udløst en regeringskrise i hjemlandet, da den havde premiere i marts.

På premieredagen i Norge lagde den daværende justitsminister, Sylvi Listhaug, et opslag op på Facebook, hvori hun kritiserede det norske socialdemokrati, Arbeiderpartiet, for at kere sig mere om terroristernes rettigheder end om nordmændenes. Ministeren endte med at gå af.

Det kræver sit at overvære filmen, men den er ikke voldelig, understreger Erik Poppe.

Og filmens slutning gør det klart, at det var tilfældigheder, der afgjorde, hvem der blev dræbt.

- Det forsøger filmen ikke at sentimentalisere. Pludselig var man borte, og så var det det. Det var den oplevelse, forældre og pårørende havde, hvis de mistede nogen den dag, og det er det, filmen forsøger at afdække.

- Ingen var helte eller gjorde noget galt den dag. Kun én gjorde noget galt, og det var ham, der nu sidder i fængsel.

  • Director and executive producer Erik Poppe poses for a portrait after a Reuters TV interview to promote the movie Utoya 22.juli (U - Jully 22) at the 68th Berlin International Film Festival in Berlin
    Erik Poppes nye spillefilm, "Utøya 22. juli", er den første af en række filmprojekter om terrorangrebet, der ramte Norge i 2011. Filmen dramatiserer hverken mere eller mindre. Den forsøger at gengive så sandfærdigt og troværdigt som muligt, hvordan det var at være på øen. Foto: Reuters/Axel Schmidt
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb