Annonce
Indland

Den kristne demokrat der mistede troen på sit parti

Jann Sjursen ville i begyndelsen af 1990'erne trække energiministeriet i en grønnere retning. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jann Sjursen gik fra at lave politik på Christiansborg til civilsamfundet. Fredag den 20. oktober fylder den tidligere energiminister 60 år.

Det var en smertefuld beslutning, Jann Sjursen tog, da han i 2007 meldte sig ud af det parti, han engang var formand og energiminister for.

En gradvis modernisering af Kristendemokraterne med en blødere holdning til abort gjorde ham politisk hjemløs, fortalte han dengang til Berlingske.

I stedet for det partipolitiske arbejde har Jann Sjursen, der fredag fylder 60 år, de seneste år bevæget sig i de civilpolitiske kredse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er blandt andet sket som generalsekretær for den katolske hjælpeorganisation Caritas, formand for Rådet for Socialt Udsatte, landsleder i organisationen Tuba, der tilbyder terapi og rådgivning til unge vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug, og i foreningen bag Folkemødet.

Jann Sjursen er vokset op i Indre Mission med to forældre, der var med i partiet, der dengang hed Kristeligt Folkeparti.

Som barn var han med til at hænge valgplakater op i lygtepæle, og som 26-årig blev han i 1990 formand for partiet.

Tre år senere blev han energiminister i regeringen ledt af socialdemokraterne med Poul Nyrup Rasmussen som statsminister. Her beskrev fagbladet Ingeniøren i 1993 en ”ny, grøn, kristen energi” i et ”slumrende ministerium”.

Jann Sjursen ville markere sig som en grøn minister, der – som Ingeniøren skrev det – forsagede kulfyrede kraftværker og ville lade biomasse samt vedvarende energi få fortrin i forhold til naturgas.

Den nye energiminister satte lighed mellem begrebet bæredygtig vækst og det kristne livsgrundlag.

Det blev dog en kort tid som minister for Jann Sjursen. Ved Folketingsvalget i 1994 fik partiet med 1,9 procent af stemmerne akkurat ikke nok opbakning til at opnå genvalg.

Valgnatten har Jann Sjursen siden beskrevet som en af de længste nætter i sit liv til Kristeligt Dagblad.

Dagen efter stod han på gaden for at samle nye underskrifter, så partiet kunne blive opstillingsberettiget igen.

I 2002 stoppede Jann Sjursen som formand for partiet, og fem år senere måtte han også melde sig ud.

Han ville dog stadig se sig selv som politiker – blot en af slagsen, der gør arbejdet i den civile del af samfundet.

/ritzau/

  • JANN SJURSEN
    Jann Sjursen ville i begyndelsen af 1990'erne trække energiministeriet i en grønnere retning. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder