Udsigt til mangel på skoleledere er især kritisk, efter at den nye skolereform er blevet indført, lyder det.
De kommende år vil mindst 200 skoleledere hvert år forlade deres skole og arbejdsmarkedet for at gå på pension.
Det viser en prognose fra Skolelederforeningen, og det tal bekymrer både skoleledere, lærere og kommunernes forening, KL, da der samtidig allerede nu ofte er så få kvalificerede ansøgere til de ledige stillinger som skoleleder, at stillinger må genopslås, og skoler må drives videre af midlertidige ledere.
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Andreas Rasch-Christensen, der er forskningsleder på professionshøjskolen VIA, forklarer, at udsigten til mangel på kvalificerede skoleledere især er kritisk i disse år, efter at skolereformen er indført.
- Skolelederne har fået en ny, central rolle med skolereformen - de har fået mere ansvar og større betydning for skolen og dermed for eleverne.
- Forskningen viser, at læreren spiller den vigtigste rolle for elevernes læring, men tæt fulgt af skolelederen, siger forskningschefen til avisen.
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, forklarer, at foreningen overvejer at investere i en kampagne for at tiltrække flere ansøgere til de ledige stillinger.
Han mener, at årsagen til den manglende interesse for at søge en stilling som skoleleder er, at landets folkeskoler de seneste år er vokset. Derfor er det en stor mundfuld at skifte et lærerjob ud med jobbet som leder for eksempelvis 200 ansatte og med et budget på 100 millioner kroner om året.
Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, ser dog situationen som et direkte resultat af skolereformen.
- Ingen lærere gider at være skoleleder i denne situation, hvor skolelederne sidder med aben i en skolereform, hvor rammerne ikke er til at lave en god skole, siger han til Jyllands-Posten.