Annonce
Indland

Det Ny Teater mister fem millioner i støtte

Kulturministeriet tvinger Københavns Teater til at spare, og det kommer til at gå ud over Det Ny Teater.

Det Ny Teater i København soler sig i disse år i den ene store musical-succes efter den hinanden. Men mandag fik tonen en helt anden lyd.

Bestyrelsen i Københavns Teater meddelte teatret, at det mister sit tilskud til huslejen på 5,1 millioner kroner.

Det er den eneste støtte, Det Ny Teater modtager fra Københavns Teater, og ifølge Berlingske Tidende kom nyheden som et chok for teatrets direktør, Niels-Bo Valbro.

Københavns Teater mister med virkning fra sæsonen 2013-14 den kompensation for pris- og lønreguleringer, som Kulturministeriet hidtil har ydet.

Det betyder et fald på ni millioner kroner i statslige bevillinger, og godt fem millioner af besparelserne skal altså hentes på et enkelt teater.

- Jeg er forbløffet over, at man har valgt at udmønte besparelsen ved at reducere vores huslejetilskud med 100 procent, mens administrationsomkostningerne til Københavns Teater kun reduceres med 5 procent, siger Niels-Bo Valbro.

Han påpeger også, at der ikke sker nogen ændring i driftstilskuddet til de øvrige teater under ordningen, som er Betty Nansen, Folketeatret, Nørrebro Teater, Republique og Østre Gasværk.

Hvad det manglende tilskud kommer til at betyde for teatrets fremtid, tør Valbro slet ikke gisne om.

- Det har vi slet ikke haft tid til at overveje.

Jan Maagaard, formand for Københavns Teater, siger, at bestyrelsen har valgt at udmønte besparelsen, så den rammer så få aktører som muligt.

- Hvis det Ny Teater får besked nu, hvor der er to år, til tilskuddet bortfalder, håber jeg, at de kan nå at finde en løsning. Hvis vi bredte besparelsen ud over alle vores teatre, ville det mindske deres muligheder for at lave godt teater, siger Jan Maagaard.

/ritzau/

Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem